Frøhvile
I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Frøhvile, og udforske dens oprindelse, udvikling og relevans i dag. Frøhvile har været genstand for interesse og debat i mange år, og dets indflydelse strækker sig til forskellige områder af samfundet. På denne måde vil vi analysere i dybden de forskellige aspekter, der gør Frøhvile til et så spændende emne, lige fra dets indflydelse på populærkulturen til dets betydning i det akademiske og videnskabelige område. Gør dig klar til at opdage alle de fascinerende aspekter af Frøhvile og fordyb dig i en rejse, der vil føre dig til bedre at forstå dens relevans i dagens verden.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Frøhvile er en låsning af frøets kim, så den ikke kan gå i gang med at spire, før forholdene passer til det. Mekanismen skyldes nogle spirehæmmende stoffer i frøet. Disse stoffer nedbrydes i løbet af vinteren og foråret af en række enzymer, som aktiveres af frøets vandoptagelse og de skiftende temperaturer omkring frøet. De afgørende temperaturer ligger omkring +5°.
Man kan bryde frøhvilen kunstigt ved at fremkalde forhold, der svarer til de afgørende faktorer i naturen. Det kaldes stratificering (af græsk stratos = "lag"), fordi man tidligere ordnede det ved at lægge frø og vådt skiftevis sand ud i lag. I dag vil man ofte udføre denne bearbejdning af frøhvilen under mere styrede forhold i kølerum.
Frøhvile er en tilpasning til det forhold, at milde vinterforhold godt kunne fremkalde for tidlig spiring. Derfor giver frø, der høstes af hjemlige planter, ofte en bedre og mere sikker spiring. Det giver én af begrundelserne for at foretrække hjemlige frøkilder.