I dagens verden er Fríða Á. Sigurðardóttir et problem, der er blevet mere og mere relevant i samfundet. Uanset om det skyldes dets indvirkning på sundheden, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i den globale økonomi, er Fríða Á. Sigurðardóttir blevet et fokus for opmærksomhed for eksperter, akademikere og den brede offentlighed. Gennem historien har Fríða Á. Sigurðardóttir været genstand for debat og diskussion, hvilket har genereret uendelige meninger og perspektiver. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Fríða Á. Sigurðardóttir, analysere dens udvikling over tid og dens rolle i dag. Fra dens indvirkning på teknologi til dens relevans i den politiske sfære, er Fríða Á. Sigurðardóttir fortsat et emne af universel interesse, der fortsætter med at generere interesse og analyse.
Fríða Á. Sigurðardóttir | |
---|---|
Født | 11. december 1940 ![]() Hornstrandir, Island ![]() |
Død | 7. maj 2010 (69 år) ![]() Reykjavik, Island ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Søskende | Jakobína Sigurðardóttir ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Bibliotekar, forfatter, romanforfatter ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Fríða Áslaug Sigurðardóttir (født 11. december 1940, død 7. maj 2010) var en islandsk forfatter. Hun fik sin litterære debut i 1980 og blev i 1992 tildelt Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Mens natten går.[1][2][3]
Sigurðardóttir blev uddannet fra Háskóli Íslands i 1979. Fra 1964 til 1970 arbejdede hun som bibliotekar, og fra 1971 til 1973 var hun ansat på universitetet, hvor også hun underviste i to år. Fra 1978 og indtil sin død i 2010 var hun forfatter på fuld tid.[4]
Sigurðardóttirs bøger er oversat til norsk, svensk, dansk, tysk, engelsk og tjekkisk. Selv oversatte hun værker af blandt andre Doris Lessing og Jean M. Auel til islandsk.[2][4]