Forunderligt at sige

I dag er Forunderligt at sige blevet et tilbagevendende emne i diskussioner og debatter verden over. Vigtigheden af ​​Forunderligt at sige afspejles i dets indflydelse på samfundet, økonomien og politik, hvilket gør det til et interessepunkt for både forskere, ledere og borgere. Gennem historien har Forunderligt at sige forårsaget adskillige ændringer og transformationer, hvilket har skabt både entusiasme og kontrovers. I denne artikel vil vi behandle forskellige aspekter relateret til Forunderligt at sige og analysere dens indvirkning i forskellige sammenhænge. Fra sin indflydelse på dagligdagen til sin rolle på den globale scene, fortsætter Forunderligt at sige med at indtage en relevant plads på alles dagsordener.

"Forunderligt at sige"
Sang
Skrevet i1837
Udgivet i sang1845 i Psalmer og Sange til Julen
Komponeret i1914
Udgivet i musik1919 i Salmer og Aandelige Sange
GenreJulesalme Rediger på Wikidata
AmbitusRen oktav Rediger på Wikidata
Tekstforfatter(e)N.F.S. Grundtvig
Komponist(er)Carl Nielsen
Forunderligt at sige
(Wikisource)
Klaverindspilning

Forunderligt at sige er en julesalme med tekst af N.F.S. Grundtvig og med melodi af Carl Nielsen. Grundtvig gendigtede den i 1837 og 1845 på baggrund af H.A. Brorsons julesalme Mit Hjerte altid vanker fra 1732,[1] og Grundtvigs 2. og 3. strofe i den vanlige 3-strofede version overlapper i høj grad med to af Brorsons vers.

Musik

Carl Nielsen skrev melodi til salmen omkring 1914, da hans hustru Anne Marie Carl-Nielsen var rejst til udlandet, og i et brev til hende skriver han om sangen:[2]

„ Siden Du rejste har jeg skrevet tre Salmer, hvoraf de to hører til de allerbedste og den ene vidstnok den smukkeste jeg endnu har komponeret. Jeg er saa glad ved denne Melodi at jeg maa spille den af og til for mig selv; den er saa ligefrem at Du maaske ved at høre den første Gang vil synes, Du har kendt den helt fra Din spædeste Barndom af. Baade Melodien og dens Harmonier kom strax helt af sig selv. “

Den anden "allerbedste" er sangen Naar jeg betænker Tid og Stund.[2]

Organisten Paul Hellmuth lavede en del af harmoniseringen. Således er det vurderet ud fra manuskripterne at Nielsen stod for harmoniseringen af de to første takter, Hellmuth for the seks næste og Nielsen for de fire sidste.[2]

Udgivelser og version

Brorsons tekst blev først udgivet i Nogle Jule-Psalmer, Gud til Ære og Christne-Siæle i sær siin elskelige Meenighed til Opmuntring til den forestaaende glædelige Jule-Fest eenfoldig og i Hast sammenskrevne i 1731.[2] I 1739 udgav han Troens Rare Klenodie hvor teksten også blev gengivet.[2]

Salmer og Aandelige Sange fra 1919. Fra Det Kongelige Bibliotek.

Nielsens komposition blev udgivet i 1919 i Salmer og aandelige Sange. Halvhundred nye Melodier for Hjem, Kirke og Skole.[2] Her finder man Forunderligt at sige på side 14 med 6 strofer under navnet "Brorson" og den er sat i as-dur.[3]

Julesalmen er ikke med i Den Danske Salmebog, 2002-udgaven. Derimod er Brorsons oprindelige salme med som nummer 125. Forunderligt at sige har været med i Højskolesangbogen fra den 13. udgave i 1939 til den 16. udgave i 1974.[kilde mangler] I Edition Wilhelm Hansens Sangbogen finder man den i afsnittet "jul" og transponeret helt ned til f-dur.[4]

Jenny Rebecca Rytting har begået en engelsk oversættelse af den 3-strofede version af digtet. Hun lader første verselinje lyde "How wonderful to sing of".[5]

Forunderligt at sige blev transmiteret 3 gange fra DR i Carl Nielsens livstid, — første gang den 23. december 1925.[6] Julesalmen er indspillet af Mathilde Bondo,[7] og af DR VokalEnsemblet i 2013 med dirigenten Jesper Nordin.[8] DR VokalEnsemblet opkaldte endda en af deres koncerter efter julesalmen.[9] Man finder også optagelse af et arrangement for blæsere med U.S. Marine Band and Slesvigske Musikkorps.[10]

Jakob Knudsen parafraserer og låner Grundtvigs to første verselinjer i Bryllupssang med begyndelseslinjen Som Blomst til liden Tue.[11] De første fire linjer af tredje strofe hos Knudsen lyder:

Forunderligt at sige
Og sært at tænke paa —
Og var ej Kjærligheden,
Det lod sig ej forstaa!

Litteratur og eksterne henvisninger

  • Jørgen I. Jensen (1999), Carl Nielsen. Danskeren, København: Gyldendal, ISBN 978-87-00-39434-6, OCLC 247910257, Wikidata Q61969147
  • "Skatte på Kongens Bibliotek: Carl Nielsen: "Forunderligt at sige"". DR. 27. april 2014. Arkiveret fra originalen 27. september 2014. Hentet 21. august 2014.
  • "'Forunderligt at sige'". DR. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 11. december 2016. Tema Carl Nielsen, med klaverindspilning

Referencer

  1. ^ Aage Schiøler (1. januar 2007), "Sangmotivets funktion i to tekstrettelser hos Grundtvig", Grundtvig-Studier, 58 (1): 108-147, doi:10.7146/GRS.V58I1.16513, Wikidata Q113269247
  2. ^ a b c d e f Lisbeth Larsen (2009). "Forunderligt at sige". Det Kongelige Bibliotek. Arkiveret fra originalen 5. januar 2016. Hentet 11. december 2016.
  3. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 11. marts 2016. Hentet 11. december 2016.
  4. ^ Sangbogen. Edition Wilhelm Hansen. Side 191.
  5. ^ Jenny Rebecca Rytting (2012). "An English Translation of "Forunderligt at sige"". Grundtvig-Studier. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 11. december 2016. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  6. ^ Knud Ketting (10. april 2005), "Carl Nielsen and the Radio", Carl Nielsen Studies, 2, doi:10.7146/CNS.V2I0.27733, Wikidata Q106495237
  7. ^ "Mathilde Bondo". DR. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 11. december 2016.
  8. ^ "Forunderligt at sig". DR. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 11. december 2016.
  9. ^ "Forunderligt at sige… Adventskoncert med DR Vokalensemblet". Det Kongelige Bibliotek. 15. december 2013. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 11. december 2016.
  10. ^ United States Marine Band (5. maj 2016). "NIELSEN Forunderligt at sige (arr. Peter Jensen) - U.S. Marine Band and Slesvigske Musikkorps". United States Marine Band via YouTube.
  11. ^ "Bryllupssang - Jakob Knudsen - Kalliope". Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 27. januar 2017.