Nu om dage er Fortrængning et emne, der har fået stor relevans i nutidens samfund. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Fortrængning blevet et nøgleord i folks ordforråd, da det dækker forskellige aspekter af dagligdagen. Fra politik, økonomi, kultur, sundhed til underholdning, har Fortrængning positioneret sig selv som et emne af almen interesse, der genererer debatter, refleksioner og handlinger på forskellige områder. Dette er grunden til, at det er vigtigt grundigt at analysere og forstå vigtigheden af Fortrængning i dagens verden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Fortrængning og dets indvirkning på samfundet, samt de mulige fremtidsperspektiver, der er forudset omkring dette emne.
Fortrængning betyder skubbe væk. Ordet er blevet brugt i forskellig sammenhæng, f.eks.:
- Inden for fysikken. Arkimedes er tillagt sætningen: Nedsænkes et legeme i vand vil det fortrænge vand svarende til dets volumen
- Inden for psykologien og psykoanalysen. Her bruger man i overensstemmelse med Sigmund Freuds lære ordet til at betegne en ubevidst undertrykkelse af negative oplevelser, følelser og tanker. Fortrængte tanker kan imidlertid vende tilbage i form af psykiske lidelser, der kan være behandlingskrævende. Se fortrængning (psykologi)
- Inden for økonomi bruges udtrykket fortrængning især om de afledte virkninger af finanspolitik, der kan reducere den umiddelbare betydning af finanspolitikken for den samlede efterspørgsel i økonomien. Afhængigt af situationen kan finanspolitikken således påvirke renten og/eller valutakursen og dermed påvirke investeringer og/eller nettoeksport i modsat retning af den oprindelige finanspolitiske ændring. Fortrængningseffekter bruges også i bredere samfundsøkonomisk betydning om det fænomen, at et tiltag skaber nogle side-effekter, som trækker i modsat retning af det oprindelige tiltag. F.eks. kan flere offentlige stillinger i et erhverv fortrænge private arbejdspladser. Se fortrængning (økonomi)