I dagens verden er Forretningsbank et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets betydning i historien eller dets relevans i nutidens verden, er Forretningsbank blevet et emne, der vækker lidenskaber, modstridende meninger og ophedede debatter. Fra den akademiske verden til arbejdspladsen har Forretningsbank formået at fange opmærksomheden og interessen hos både eksperter og neofytter. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Forretningsbank, analysere dens indvirkning på forskellige livssfærer og dens relevans for at forstå verden omkring os.
En forretningsbank svarer til det, der på dansk i daglig tale blot kaldes en bank. Anvendt på danske forhold bruges begrebet først og fremmest, når det ønskes at understrege forskellen mellem "almindelige" profitmaksimerende banker og centralbanker, der jo også er banker, men med en ganske anden rolle end typiske privatejede banker.[1] Centralbanker tager sig af den overordnede styring af pengevæsen mv. i et valutaområde, mens forretningsbankernes rolle er at levere finansielle ydelser (f.eks. långivning) til almindelige husholdninger og virksomheder.
Den præcise betydning af ordet afhænger af den finansielle regulering i det pågældende land, man taler om. I Norge er en forretningsbank et officielt juridisk begreb, der betegner en bank, der er organiseret som et aktieselskab i modsætning til den anden norske hoved-banktype, en "sparebank" (svarende til en sparekasse).[2] I USA skelnes der ligeledes i lovgivningen mellem forretningsbanker (commercial banks) og investeringsbanker (investment banks), der er omfattet af hver sit regelsæt. Den samme skelnen anvendes også til tider på dansk, men da den danske lovgivning ikke opererer med den samme klare forskel, er distinktionen mindre afgørende for Danmarks vedkommende.