I den følgende artikel skal vi dykke ned i emnet Formand for Forbundsdagen, et emne der har fanget mange menneskers opmærksomhed i de seneste år. Formand for Forbundsdagen har skabt stor interesse på grund af dets betydning på forskellige områder af livet, hvad enten det er i arbejdsverdenen, i den personlige sfære eller i den sociale sammenhæng. Det er derfor, det er vigtigt at dykke ned i en detaljeret analyse af Formand for Forbundsdagen med det formål at forstå dens indvirkning, dens implikationer og de mulige løsninger og fordele, den kan give. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og relevante undersøgelser, der vil hjælpe os med at dykke dybere ned i betydningen og relevansen af Formand for Forbundsdagen i dag.
Formanden for Forbundsdagen eller forbundsdagsformanden (tysk: Präsident des Deutschen Bundestages eller Bundestagspräsident) leder møderne i Forbundsdagen, Tysklands føderale parlament. I den tyske rangorden er embedet det næsthøjeste efter præsidenten og foran kansleren.
Den nuværende formand er Julia Klöckner (CDU) som blev valgt under den første samling af den 21. Forbundsdag den 25. marts 2025.
Forbundsdagens formand vælges under den konstituerende samling i hver valgperiode efter et forbundsdagvalg eller i en senere samling, hvis embedet er blevet ledigt, af alle medlemmer af Forbundsdagen. Formanden skal være medlem af Forbundsdagen. Indtil valget af formanden ledes sessionen af den såkaldte aldersformand (Alterspräsident). Siden 2017 har dette været det længst siddende medlem af Forbundsdagen. Fra 1949 til 2017 var det det ældste medlem af Forbundsdagen efter alder.[1]
Normalt er formanden for Forbundsdagen medlem af den største parlamentariske gruppe. Denne skik opstod allerede i Weimarrepublikkens tid, men dette er ikke påkrævet ved lov. Valgperioden for formanden udløber med Forbundsdagens valgperiode, og der er ikke mulighed for en tidligere fjernelse. Formandskabet kan kun ophøre før tid, hvis man fratræder stillingen, forlader Forbundsdagen eller dør. Formanden kan genvælges i næste valgperiode, forudsat at personen fortsat er medlem af Forbundsdagen.
Traditionelt bliver formanden for Forbundsdagen valgt uden kamp. Den eneste undtagelse hidtil har været i 1954 efter Hermann Ehlers uventede død. Ernst Lemmer stillede op mod den "officielle" CDU/CSU-kandidat, Eugen Gerstenmaier, og tabte efter tre afstemninger med en margen på 14 stemmer (204 for Gerstenmaier, 190 for Lemmer, 15 undlod at stemme).
Foruden Forbundsdagens formand er der flere næstformænd for Forbundsdagen (Vizepräsident des Deutschen Bundestages eller Bundestagsvizepräsident), som kommer fra de forskellige parlamentsgrupper. Antallet af næstformænd blev først fastsat i Forbundsdagens forretningsorden (Geschäftsordnung) i 1994, hvor det blev besluttet, at hver parlamentarisk gruppe skulle være repræsenteret af mindst én næstformand.[1] Der er dog ikke valgt nogen AfD-kandidat til næstformand til den 21. Forbundsdag. Tilsammen udgør formanden og næstformændene Forbundsdagens præsidium.
I den nuværende 21. Forbundsdag valgt i 2025 er næstformændene: