Forkastningszone

I dagens verden har Forkastningszone fået betydelig betydning på forskellige områder. Uanset om det er i den akademiske, professionelle eller personlige sfære, er Forkastningszone et emne af interesse og relevans, som fortjener at blive udforsket i dybden. Dens indvirkning strækker sig til forskellige områder og påvirker alt fra sociale tendenser til teknologiske fremskridt. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Forkastningszone, udforske dens implikationer, dens udvikling over tid og dens indflydelse på nutidens samfund. Fra sin oprindelse til sin tilstedeværelse i dag er Forkastningszone blevet et grundlæggende element, der fortjener at blive analyseret og forstået i sin helhed.

Sammenskrivningsforslag
Artiklerne Pladetektonik, Forkastningszone er foreslået sammenskrevet. (Siden januar 2020)  Diskutér forslaget
San Andreas-forkastningen i Californien

En forkastning er en brudzone i jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader. Disse går ned gennem Jordens skorpe og øverste kappe. Pga. gnidninger mellem pladerne vil der opstå jordskælv på disse områder og jordskælvenes epicentre samler sig i linjer, der kaldes forkastningszoner.

Den største forkastningszone i Danmark er Sorgenfrei-Tornquist-zonen. Den starter i Skagerrak og går nord-syd ned igennem Kattegat, under Anholt, vest om Kullen under Esrum Sø og ud i Nivåbugten og igennem Øresund mod sydøst igennem Skåne, ved Barsebäck, og vest om Bornholm parallelt med øens vestkyst [1].

Forkastningstyper

Spredningszone; oceaner dannes
Kollisionszone; bjerge dannes
Pladerne passerer sidelæns uden direkte sammenstød

Kontinenter og oceaner hviler på pladerne, bevægelserne kan medføre sammenstød eller adskillelse pladerne imellem. Jordskælv er et sikkert resultat af bevægelserne, men i visse tilfælde kan der også opstå vulkansk aktivitet.

Konstruktive pladegrænser
Hvor ny oceanbund dannes, kaldes også spredningszoner fx Midtatlantiske ryg.
Destruktive pladegrænser
Hvor plader støder sammen, kaldes også kollisionszoner har 3 undertyper
  • Kontinentalplader kan støde direkte sammen og rejse sig på højkant. Pladerandene folder sig sammen som en harmonika og presses i vejret som foldebjerge. På den måde er eksempelvis Himalaya og Alperne dannet.
  • Når en oceanbundsplade møder en kontinentalplade, vil oceanbundspladen glide ned under kontinentalpladen og presse dennes rand i vejret i en bjergkæde. På den måde er Andesbjergene og Rocky Mountains dannet.
  • Når oceanbundsplader støder sammen, vil den ene glide ned under den anden. Herved vil der ofte dannes en dybhavsgrav med en vulkansk øbue. Det sker, hvis den underliggende plade afgiver så meget vand, at smeltepunktet i den overliggende plade sænkes tilstrækkeligt. Materiale fra den overliggende plade vil da stige op i smeltet form og danne vulkaner, der efterhånden bliver til øer. På den måde er Filippinergraven og Filippinerne dannet.
Transforme pladegrænser
Hvor plader bevæger sig forbi hinanden. Pladerne mases ikke sammen og glider ikke ned under hinanden, men der kan udløses meget voldsomme jordskælv.
Stillehavspladen støder op til den Nordamerikanske Plade og bevæger sig henholdsvis mod nord og syd med en hastighed på 3 cm om året. San Andreas-forkastningen langs Californiens kyst er et tydeligt eksempel på en sådan transform forkastning.

[2]

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ Jordskælv: Pres fra Afrika og Island skaber rystelser i Danmark Arkiveret 10. august 2012 hos Wayback Machine Ingeniøren
  2. ^ Jorden og dens skælv faktalink.dk ISSN 1601-2402.
GeologiSpire
Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.