I dagens verden er Force majeure blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, økonomien eller kulturen, er Force majeure et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Fra dets oprindelse og udvikling til dets implikationer i nutiden og fremtiden har Force majeure vakt debat på forskellige områder, genereret modstridende meninger og ført til refleksion over dets betydning og virkning. Derfor er det vigtigt at dykke dybere ned i undersøgelsen og analysen af Force majeure, for at forstå dens indflydelse og omfang i den aktuelle kontekst. I betragtning af denne virkelighed er det nødvendigt at nærme sig emnet Force majeure fra forskellige perspektiver for at tilbyde en global og berigende vision, der tilfredsstiller alle læseres nysgerrighed og interesse.
Force majeure (fransk for "større kraft") (latin: "vis major") er et punkt på kontrakter, som fritager en eller begge parter fra kontrakten ved en ekstraordinær situation, som parterne ikke har kontrol over, som krig eller en naturkatastrofe, som umuliggør at kontrakten bliver udført. Force majeure er en hændelse ingen har indflydelse på, og som ikke kan forudsiges.
Nærmeste definition på force majeure skal findes i købelovens § 24, som også kan bruges på trods af, at købelovens anvendelsesområde ikke er dækkende for pågældende kontraktsforhold.[1]
Der er tre kriterier, der skal være opfyldt for, at sælger kan frigøres fra sin kontrakt med køber:
Dette omhandler fx ikke brand, som ville være en hændelig begivenhed, som findes under § 58 i købeloven.
Force majeure er nævnt i AB 18 § 27, stk. 2.[3] Ydermere er force majeure nævnt i § 1, nr. 1 i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige
familiemæssige årsager.[4]
Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |