Folkungaslægten

I dagens verden er Folkungaslægten blevet et emne af stor relevans og interesse for et stort antal mennesker. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning på det akademiske område, har Folkungaslægten genereret en række debatter og refleksioner, der fortjener at blive analyseret i detaljer. I denne artikel sigter vi efter at udforske forskellige aspekter relateret til Folkungaslægten, fra dets oprindelse og udvikling til dets mulige implikationer i fremtiden. Gennem en udtømmende og kritisk analyse vil vi søge at uddybe vores viden om Folkungaslægten og forstå dens relevans i dag.

Slægtens våbenskjold.

Folkungeslægten er det traditionelle navn for en svensk kongeslægt fra middelalderen som nogle mener har sit navn efter en Folke Filbyter, som imidlertid ikke er en historisk person. Navnet Folkungaslægten er egentlig en historisk misforståelse, og betegnelsen Bjälboslægten efter slægtens stamgods Bjälbo i Östergötland var måske en mere korrekt betegnelse; dog har Folkungaslægten længe været etableret i den historiske litteratur.

Begrebet Folkungar var i middelalderen nærmest et politisk parti. Med begrebet Folkungaslægten mener man hovedsageligt efterkommere af Birger jarl, som regerede Sverige og Finland 1250-1266.

Folkungaslægten uddøde 1390 med Erik Valdemarsson af Sverige.

Folkungatiden 1250 – 1389

I Sverige kaldes tiden fra 1250 til 1389 for Folkungatiden. I denne periode blev ni medlemmer af Bjälboslægten statschefer.

Sveriges ældre middelalder var fra 1050 til 1250. Kalmarunionen blev reelt oprettet i 1389, men først formelt stiftet i 1397. Med afbrydelser varede Kalmarunionen til 1520.

Statschef

Konger