Denne artikel analyserer Folketingets forretningsorden fra forskellige perspektiver for at forstå dens betydning og relevans i dag. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på kulturen er Folketingets forretningsorden blevet et emne af stor interesse for mennesker i alle aldre og sektorer. I denne retning vil dens oprindelse, dens udvikling over tid og de forskellige meninger og teorier, der kredser om den, blive udforsket. Ligeledes vil dets implikationer og konsekvenser på forskellige områder blive undersøgt, med det formål at give en omfattende og komplet vision af Folketingets forretningsorden.
Folketingets forretningsorden er et regelsæt, der beskriver Folketingets arbejdsgang.
Folketinget fastsætter ifølge Grundloven selv sin forretningsorden hvilket sikrer Folketinget en vis uafhængighed i forhold til regeringen.
Den for offentligheden mest kendte paragraf er § 20, der har givet navn til de såkaldte § 20-spørgsmål:
§ 20 Stk. 1. Ønsker et medlem at indhente oplysninger om et offentligt anliggende, kan dette ske ved et spørgsmål til vedkommende minister efter reglerne i denne paragraf.
Stk. 2. Spørgsmålet stilles skriftligt. Det skal være kort og bestemt affattet og kan være ledsaget af en kort skriftlig begrundelse. Det indgives gennem Lov- og Parlamentssekretariatet til formanden, som sender en genpart af spørgsmålet tillige med den eventuelle skriftlige begrundelse til ministeren. Spørgeren kan udbede sig skriftligt eller mundtligt svar.