Folkeafstemningen om russisk som officielt sprog i Letland

I dagens verden er Folkeafstemningen om russisk som officielt sprog i Letland blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Dets betydning afspejles i antallet af debatter, det genererer, såvel som dets tilstedeværelse på forskellige områder af samfundet. Hvad enten det er på det politiske, sociale, økonomiske eller kulturelle område, spiller Folkeafstemningen om russisk som officielt sprog i Letland en grundlæggende rolle. Fra dens indflydelse på folks daglige liv til dens indflydelse på udviklingen af ​​nye teknologier, har Folkeafstemningen om russisk som officielt sprog i Letland fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og studieretninger. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige dimensioner af Folkeafstemningen om russisk som officielt sprog i Letland og dens relevans i dag.

Folkeafstemningen om russisk som officielt sprog i Letland var en lettisk folkeafstemning om tilføjelser til Letlands grundlov (lettisk: Satversme) der afholdtes den 18. februar 2012.[1] De forslåede tilføjelser omfattede paragrafferne 4, 18, 21, 101 og 104 ved at tilføje omstændigheden omkring det russiske sprog værende det andet officielle sprog, såvel som foreskrivende to arbejdssprog for institutioner indenfor selvforvaltningen – lettisk og russisk. Folkeafstemningens spørgsmål var: "Støtter De vedtagelsen af lovforslaget "Tilføjelser til Satversme" der giver det russiske sprog status af det andet officielle sprog?"[2]

Baggrund

Initiativet til folkeafstemningen var organiseret af ungdomsorganisationen Forenet Letland (russisk: Единая Латвия)[3][4] ledet af Eduards Svatkovs og den nyligt etablerede organisation Modersmål (russisk: Родной Язык) ledet af aktivisten Vladimirs Lindermans (tidligere leder af den lettiske afdeling af det russiske Nationalbolsjevistiske Parti),[5][6][7] Jevgenij Osipov (leder af Osipovpartiet) og Aleksandr Gaponenko (økonom og præsident for det lettiske Institut for Europæiske Studier).

Folkeafstemningen afholdtes som følge af, at Letlands parlament Saeima afviste samme lovforslag, der var blevet støttet af underskriftsindsamling, hvor mere end en tiendedel af de stemmeberettigede deltog.

Mindst halvdelen af de stemmeberettigede skulle stemme "ja" i folkeafstemningen for at den skulle være gyldig (771.893 stemmer).[8]

Ifølge en folketælling fra 2000 var russisk modersmål for 37,50 procent og andet sprog for 43,70 procent af indbyggerne. Siden 2000 er russisk blevet betragtet som et fremmedsprog ifølge den lettiske sproglov.[9]

Udfaldet

Resultatet var et massivt flertal imod:

Andele for (ja) og imod (nej) efter kommune.


Kilde: [10] Afgivne stemmer Pct. af afgivne stemmer Pct. af afgivne gyldige stemmer Pct. af stemme-berettigede
Ja 273.347 24.88 % 24,96 % 17,71 %
Nej 821.722 74.80 % 75,04 %
I alt gyldige 1.095.069 99.68 % 100,00 %
Ugyldige 3.524 0.32 %
I alt afgivne 1.098.593 100,00 %
Stemmeberettigede 1.543.786
Valgdeltagelse i pct. 70.73 %

Følger

Konsekvensen af afstemningsresultatet er dels, at russisk ikke bliver officielt sprog i Letland, dels at russisk ikke bliver officielt sprog i EU.

Kildehenvisninger

  1. ^ "Valodas referendums notiks 18.februārī" (lettisk). Delfi. Arkiveret fra originalen 20. januar 2012. Hentet 19. februar 2012.
  2. ^ "Referendum on the Draft Law "Amendments to the Constitution of the Republic of Latvia"". cvk.lv. 18. januar 2012. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2010. Hentet 19. februar 2012.
  3. ^ ""Единая Латвия" начинает сбор подписей для закрепления русского языка в Сатверсме". Arkiveret fra originalen 20. februar 2015. Hentet 19. februar 2012.
  4. ^ Activitists want Russian to be Latvia's 2nd state language: Voice of Russia (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ "The voice of the people". The Baltic Times. 2012-02-15. Arkiveret fra originalen 29. februar 2012. Hentet 2012-02-16.
  6. ^ "Don't panic at Russian referendum in Latvia" (tysk). eurotopics.net, Bundeszentrale für politische Bildung. 2012-02-09. Arkiveret fra originalen 20. februar 2015. Hentet 2012-02-16.
  7. ^ "Владимир Линдерман, инициатор референдума в Латвии: «Не врите, что русский язык был ввезен в Прибалтику на танках»" (russisk). Komsomolskaya Pravda. 2012-01-25. Arkiveret fra originalen 5. februar 2012. Hentet 2012-02-16.
  8. ^ "Referendums notiks; 18.februārī visi dodamies balsot" (lettisk). tvnet.lv. Arkiveret fra originalen 28. februar 2012. Hentet 19. februar 2012.
  9. ^ "Valsts valodas likums". vvk.lv. Arkiveret fra originalen 25. juli 2012. Hentet 19. februar 2012.
  10. ^ ":: CVK » 2012. gada 18. februāra tautas nobalsošana par likumprojekta "Grozījumi Latvijas Republikas Satversmē" pieņemšanu » Rezultāti". Arkiveret fra originalen 15. april 2012. Hentet 21. januar 2021.
LetlandSpire
Denne artikel om lettisk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker
LetlandSpire
Denne artikel relateret til Letland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artikelstump