I dagens verden er Folkeafstemningen om russisk som officielt sprog i Letland blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Dets betydning afspejles i antallet af debatter, det genererer, såvel som dets tilstedeværelse på forskellige områder af samfundet. Hvad enten det er på det politiske, sociale, økonomiske eller kulturelle område, spiller Folkeafstemningen om russisk som officielt sprog i Letland en grundlæggende rolle. Fra dens indflydelse på folks daglige liv til dens indflydelse på udviklingen af nye teknologier, har Folkeafstemningen om russisk som officielt sprog i Letland fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og studieretninger. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige dimensioner af Folkeafstemningen om russisk som officielt sprog i Letland og dens relevans i dag.
Folkeafstemningen om russisk som officielt sprog i Letland var en lettisk folkeafstemning om tilføjelser til Letlands grundlov (lettisk: Satversme) der afholdtes den 18. februar 2012.[1] De forslåede tilføjelser omfattede paragrafferne 4, 18, 21, 101 og 104 ved at tilføje omstændigheden omkring det russiske sprog værende det andet officielle sprog, såvel som foreskrivende to arbejdssprog for institutioner indenfor selvforvaltningen – lettisk og russisk. Folkeafstemningens spørgsmål var: "Støtter De vedtagelsen af lovforslaget "Tilføjelser til Satversme" der giver det russiske sprog status af det andet officielle sprog?"[2]
Initiativet til folkeafstemningen var organiseret af ungdomsorganisationen Forenet Letland (russisk: Единая Латвия)[3][4] ledet af Eduards Svatkovs og den nyligt etablerede organisation Modersmål (russisk: Родной Язык) ledet af aktivisten Vladimirs Lindermans (tidligere leder af den lettiske afdeling af det russiske Nationalbolsjevistiske Parti),[5][6][7] Jevgenij Osipov (leder af Osipovpartiet) og Aleksandr Gaponenko (økonom og præsident for det lettiske Institut for Europæiske Studier).
Folkeafstemningen afholdtes som følge af, at Letlands parlament Saeima afviste samme lovforslag, der var blevet støttet af underskriftsindsamling, hvor mere end en tiendedel af de stemmeberettigede deltog.
Mindst halvdelen af de stemmeberettigede skulle stemme "ja" i folkeafstemningen for at den skulle være gyldig (771.893 stemmer).[8]
Ifølge en folketælling fra 2000 var russisk modersmål for 37,50 procent og andet sprog for 43,70 procent af indbyggerne. Siden 2000 er russisk blevet betragtet som et fremmedsprog ifølge den lettiske sproglov.[9]
Resultatet var et massivt flertal imod:
For 100.0%—90.0% 89.9%—80.0% 79.9%—70.0% 69.9%—60.0% 59.9%—50.0% | Imod 50.0%—59.9% 60.0%—69.9% 70.0%—79.9% 80.0%—89.9% 90.0%—100.0% |
Kilde: [10] | Afgivne stemmer | Pct. af afgivne stemmer | Pct. af afgivne gyldige stemmer | Pct. af stemme-berettigede |
---|---|---|---|---|
Ja | 273.347 | 24.88 % | 24,96 % | 17,71 % |
Nej | 821.722 | 74.80 % | 75,04 % | |
I alt gyldige | 1.095.069 | 99.68 % | 100,00 % | |
Ugyldige | 3.524 | 0.32 % | ||
I alt afgivne | 1.098.593 | 100,00 % | ||
Stemmeberettigede | 1.543.786 | |||
Valgdeltagelse i pct. | 70.73 % |
Konsekvensen af afstemningsresultatet er dels, at russisk ikke bliver officielt sprog i Letland, dels at russisk ikke bliver officielt sprog i EU.
Spire Denne artikel om lettisk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel relateret til Letland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |