Folkeafstemningen om Cataloniens selvstændighed 2017

I denne artikel vil vi dybt undersøge emnet Folkeafstemningen om Cataloniens selvstændighed 2017 og analysere dets indvirkning på forskellige aspekter af samfundet. Folkeafstemningen om Cataloniens selvstændighed 2017 har været genstand for interesse og debat i lang tid, og det er vigtigt at forstå dets implikationer i nutidens verden. Igennem disse sider vil vi analysere forskellige perspektiver på Folkeafstemningen om Cataloniens selvstændighed 2017, fra det historiske synspunkt til dets relevans i dag. Lad os undersøge, hvordan Folkeafstemningen om Cataloniens selvstændighed 2017 har udviklet sig over tid, og hvordan det har påvirket den måde, vi tænker og handler på. Ligeledes vil vi analysere nuværende og fremtidige tendenser relateret til Folkeafstemningen om Cataloniens selvstændighed 2017, og hvordan disse kan påvirke forskellige aspekter af vores samfund.

Stemmesedlen.

Folkeafstemningen om Cataloniens selvstændighed 2017 var en folkeafstemning, der blev afholdt 1. oktober 2017 i den spanske autonome provins Catalonien. Ifølge den catalanske regering deltog 2,26 mio. vælgere i valget, der endte med, at 90% (2,02 mio.) stemte for selvstændighed. Stemmeprocenten var 42,3%. Spørgsmålet på stemmesedlen lød: "ønsker du, at Catalonien bliver en selvstændig stat i form af en republik".[1]

Valget blev udskrevet 9. juni af Cataloniens præsident Carles Puigdemont. Spaniens regering hævdede samme dag, at den vil forhindre afstemningen. Knap tre måneder senere siger den spanske højesteret, at afstemningen er forfatningsstridig. Dagen før afstemningen har spansk politi ifølge eget udsagn lukket hvert andet afstemningssted.[2]

Den spanske regering og den spanske højesteret betragter afstemningen som ulovlig og ifølge premierministeren, Mariano Rajoy, har det ikke været en folkeafstemning, men et angreb på retsstaten. Cataloniens præsident hævder derimod, at Catalonien nu har ret til selvstændighed.[1] Ifølge den spanske regering er valget forfatningsstridigt.[3] Den spanske regering kan ifølge forfatningens artikel 155 tvinge den catalanske regering til at aflyse afstemningen.[4]

På valgdagen beslaglagde det spanske politi stemmesedler og stemmebokse fra valgsteder i Barcelona og skød med gummikugler. Derudover har kampklædt politi fjernet folk fra valgstederne ved brug af magt, for at forhindre dem i at deltage i afstemningen.[3] I hele Cataloinien var der udkommanderet tusindvis af spanske politifolk, der havde fået til opgave at forhindre afstemningen i at finde sted.[5] I denne forbindelse kom 33 politibetjente til skade.[6] I forbindelse med uroligheder blev 844 sårede.[5] FC Barcelona måtte spille uden tilskuere.[7]

Referencer

  1. ^ a b ritzau (2. oktober 2017). "Catalonien: 90 procent stemmer for løsrivelse fra Spanien". dr.dk. Danamarks Radio. Hentet 2. oktober 2017.
  2. ^ ritzau (1. oktober 2017). "OVERBLIK: Tidslinje over Cataloniens kamp for løsrivelse". information.dk. Information. Hentet 2. oktober 2017.
  3. ^ a b ritzau (1. oktober 2017). "Politi affyrer gummikugler under afstemning i Catalonien". fyens.dk. Fyens Stiftstidende. Hentet 2. oktober 2017.
  4. ^ Kammergaard, Morten (9. juni 2017). "Cataloniens regering udskriver afstemning om selvstændighed til oktober". jyllands-posten.dk. Hentet 2. oktober 2017.
  5. ^ a b ritzau; AFP (1. oktober 2017). "844 er såret under afstemning i Catalonien". politiken.dk. Politiken. Hentet 2. oktober 2017.
  6. ^ Bang-Thomsen, Per (2. oktober 2017). "Spanien-ekspert: Stort løsrivelses-flertal kan ikke bruges til noget som helst". dr.dk. Hentet 2. oktober 2017.
  7. ^ DR Nyheder (1. oktober 2017). "BILLEDER Afstemningen i Catalonien: Kampklædt politi, jubel og et tomt stadion". dr.dk. Hentet 2. oktober 2017.

Eksterne henvisninger