I dag er Folkeafstemningen i Finland om EU-medlemskab 1994 blevet et emne af stor relevans og interesse i nutidens samfund. Siden dets fremkomst har Folkeafstemningen i Finland om EU-medlemskab 1994 udløst debatter, kontroverser og refleksioner inden for forskellige områder og sektorer. Dens indvirkning er ikke kun begrænset til det sociale aspekt, men har også skabt konsekvenser på politisk, økonomisk og kulturelt plan. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter og dimensioner af Folkeafstemningen i Finland om EU-medlemskab 1994, analysere dens udvikling over tid og dens indflydelse på vores nuværende virkelighed. Ved at dykke ned i dets forskellige aspekter vil vi forsøge at forstå dets betydning og den rolle, det spiller i det moderne samfund.
Folkeafstemningen i Finland om EU-medlemskab 1994 var en rådgivende folkeafstemning i Finland den 16. oktober 1994.[1] 56.9% af vælgerne stemte for medlemskabet, med en valgdeltagelse på 70,8 %.[2] I forhold til forfatninger fik Åland sin egen separate afstemning, her stemte et flertal også for medlemskabet.[3]
Valg | Stemmer | % |
---|---|---|
For | 1.620.726 | 56,9 |
Imod | 1.228.261 | 43,1 |
Ugyldige/blanke stemmer | 12.578 | – |
Total | 2.861.565 | 100 |
Kilde: Nohlen & Stöver |
Spire Denne valgsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |