I denne artikel skal vi tale om Fladbælg, et emne der har fået stor relevans i de senere år. Fladbælg er et emne, der har vakt interesse hos mennesker i alle aldre og baggrunde, da det har en direkte indflydelse på nutidens samfund. I årenes løb har Fladbælg skabt debat og kontrovers blandt eksperter og fans, hvilket har fået os til at spekulere på, hvad dens sande betydning er, og hvilke implikationer det har på vores liv. I denne artikel vil vi udforske Fladbælg i dybden og forsøge at kaste lys over dette spændende og relevante emne i dag.
Fladbælg | |
---|---|
![]() Vårfladbælg (Lathyrus vernus) Foto: Enrico Blasutto | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Fabales (Ærteblomst-ordenen) |
Familie | Fabaceae (Ærteblomst-familien) |
Slægt | Lathyrus |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Fladbælg (Lathyrus) består af omkring 100 arter, der er én- eller flerårige urter. Nogle af arterne danner underjordiske udløbere, og hos nogle er stænglerne vingede. Bladene er spredtstillede og oftest ligefinnede med afslutning i en klatretråd. Det er mere ualmindeligt, når bladene er omdannet i deres helhed til en klatretråd eller formet som et græsagtigt blad. Bladribberne er parallelle, og akselbladene er urteagtige. Blomsterne sidder i mere eller mindre langstilkede klaser fra bladhjørnerne. Bægerbladene er regelmæssige, mens kronen er uregelmæssig og opbygget, som det er typisk for hele familien. Frugterne er aflange og flade bælge, som åbner sig med to klapper, hvorefter de mange frø frigives. Frugterne indeholder myresyrederivater (L-oxalyldiaminopropionsyre og oxalyldiaminopropionsäure), som gør dem giftige.
Beskrevne arter |
Andre arter |
|
|
|
|
Søsterprojekter med yderligere information: |