Fjernvarme

Denne artikel vil behandle emnet Fjernvarme, som har vakt stor interesse og kontrovers på forskellige områder. Fjernvarme har skabt en intens debat i det moderne samfund, der vækker nysgerrighed og mening hos specialister og den brede offentlighed. Dens relevans og betydning har ført til en dybere undersøgelse og analyse med det formål at forstå dens virkning og omfang. I denne forstand er det relevant at undersøge i detaljer de forskellige aspekter omkring Fjernvarme, udforske dens oprindelse, udvikling, konsekvenser og mulige fremtidige scenarier. Ligeledes søger den at tilbyde et omfattende perspektiv, der tillader berigende viden om Fjernvarme, der giver elementer, der bidrager til en kritisk og reflekterende analyse.

Fjernvarmeetablering i en haveforening på Amager.

Fjernvarme er et system til distribution af varme over afstand fra anlæg til varmeproduktion eller -opsamling til bygninger med centralvarmeanlæg. Langt det meste fjernvarme er baseret på distribution af opvarmet vand, men distribution af damp forekommer også.

Distributionen sker i isolerede rør af forskellige dimensioner. Tæt på det varmeproducerende anlæg kan diameteren på røret være over 1 meter. Tættest ved varmeforbrugeren er rørdiameteren lille, måske 12 mm. I 2012-13 var det samlede varmetab på 20% i danske fjernvarmenet.[1][2] Tabet kan mindskes ved at reparere rørnettet, og ved at beboerne lukker for fjernvarmen om sommeren.[3][4]

Typisk kommer varmen fra kraftvarmeværker til produktion af både elektricitet og varme, eller kedelanlæg der anvender brændsler som affald,[5] biomasse[6] (træ, halm e.lign), naturgas, olie og kul. Spildvarme fra industri,[7] raffinaderier o.lign og geotermi[8] anvendes også som energikilde til fjernvarme. Desuden har store varmepatroner (1700 MW) og varmepumper (500 MW)[9] samt solvarmeanlæg (nogle med varmelager) de seneste år fundet vej ind på dansk fjernvarmenet. Solvarme er typisk til brug om sommeren hvor der kun er et mindre varmeforbrug.[10] Fissionsbaserede atomkraftværker i Øst-europa og Schweiz leverer fjernvarme mod at den elektriske effektivitet reduceres lidt.

I Danmark bestemmer varmeforsyningsloven at fjernvarme er økonomisk bundet af hvile i sig selv-princippet (non-profit), og skal derfor sætte varmeprisen ud fra de reelle udgifter. 68 procent af de danske husstande har fjernvarme. Det svarer til ca. 1,9 millioner husstande. Der er i alt mere end 60.000 kilometer fjernvarmenet: 30.000 km fremløb og 30.000 retur. Danmark har også en årlig eksport der udgør mere end 5 mia. kr.[9] I forbindelse med konflikten i Ukraine i 2022 og høje gaspriser kom energikrisen, og der opstod et øget fokus på fjernvarme i Danmark. I den forbindelse lancerede Fjernvarmens Informationsfond Fjernvarmeskolen, som er et gratis undervisningsmateriale til den danske grundskole.

En mellemting mellem fjernvarme, centralvarme og individuel husvarme er "Termonet",[11] hvor et begrænset antal bygninger høster lavtemperaturvarme fra et fælles rørnet,[12] så en kølig eller lunken varmekilde er varmereservoir for individuelle varmepumper i hvert hus.[13][14] Det er dog ikke med i varmeforsyningsloven, og kan derfor ikke få kommunestøtte.[15][16]

Se også

Kilder

  1. ^ Statistik 2012 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine side 11. Dansk Fjernvarme, 2013.
  2. ^ Benchmarking 2014 Arkiveret 20. februar 2016 hos Wayback Machine Dansk Fjernvarme
  3. ^ "Sommerluk - Sådan gør du". Arkiveret fra originalen 16. januar 2017. Hentet 14. januar 2017.
  4. ^ "Sommerluk -". 29. november 2016. Arkiveret fra originalen 13. november 2016. Hentet 14. januar 2017.
  5. ^ "Fjernvarmeselskabernes rangeringsmodel og anbefalinger til grønne omstillingsplaner". Energistyrelsen. ikke tildeles CO2-udledninger til varmeproduktionen fra affaldsforbrændingsanlæg
  6. ^ Nu ender hækken og blade som varme i radiatorerne Oktober 2021
  7. ^ "Virksomhederne kan levere overskudsvarme til 100.000 husstande - DI". www.danskindustri.dk. 2. maj 2022.
  8. ^ "thisted-varmeforsyning.dk". Arkiveret fra originalen 30. oktober 2014. Hentet 29. oktober 2014.
  9. ^ a b "Fakta om fjernvarme". Dansk Fjernvarme. Hentet 2024. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)
  10. ^ Wittrup, Sanne (10. januar 2017). "Verdens største solfangeranlæg i drift i Silkeborg". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2020. Hentet 14. januar 2017.
  11. ^ "Termonet Danmark".
  12. ^ Kjær, Søren (25. september 2020). "Danmark får sin første Termovej". Energy Supply DK. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2020. Vejvandet drænes ned i vejkassen, hvori der er indbygget et jordvarmesystem. Herved mindskes risikoen for oversvømmelser i området samtidig med, at vi kan tage energien ud af vandet og bruge det til at varme de omkringliggende huse op med
  13. ^ "Lokal fjernvarme på vej til landsby i Høje-Taastrup Kommune". Energy Supply DK. 5. maj 2022.
  14. ^ Carus, Christian (9. marts 2023). "Uisolerede rør skal sikre fjernvarme til landsby". Energy Supply DK.
  15. ^ "Borgere på Stevns vil have grøn energi - men nyt lovforslag spænder ben". TV2 Øst. 21. august 2024.
  16. ^ Theis Lange Olse (23. august 2024). "Jørns grønne landsbydrøm brast: 'Jeg er fuldstændig slukøret og forstår ingenting'". DR. Alle termonet, som Energistyrelsen har kendskab til, er jordvarmeløsninger, hvor varmen produceres med jordvarmepumper. Altovervejende benyttes en sædvanlig, individuel jordvarmepumpe i hver tilsluttet bygning, ligesom ved individuel jordvarme. - Ser man bort fra varmepumperne, kan termonettet ikke levere opvarmning. Energistyrelsen vurderer på bl.a. den baggrund, at termonet ikke er en kollektiv varmeforsyningsløsning, som reglerne er i dag

Eksterne henvisninger