I dagens verden er Finn Thorgrimson blevet et emne af stor relevans og interesse. Dens implikationer spænder fra personlige til globale aspekter, der påvirker individer, fællesskaber og samfund som helhed. Virkningen af Finn Thorgrimson kan ses på forskellige områder, fra teknologi til sundhed, politik og kultur. Dette fænomen har udløst både entusiasme og bekymring og har skabt debat omkring dets konsekvenser og udfordringer. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Finn Thorgrimson og analysere dens indflydelse i forskellige sammenhænge, hvilket giver en omfattende og opdateret vision om dette emne af stor relevans i dag.
Finn Thorgrimson | |
---|---|
Født | 7. juni 1936 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 23. januar 2019 (82 år) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fagforeningsperson, politiker ![]() |
Arbejdsgiver | LO ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Finn Joost Thorgrimson (født 7. juni 1935 i København, død 23. januar 2019[1]) var en dansk fagforeningsmand, der var formand for LO fra 1987 til 1996.
I sit arbejdsliv fungerede han som ufaglært specialarbejder.
Han blev i 1967 formand for SiD's afdeling i Kastrup, og kom i 1970 til LO, hvor han fik arbejde som sekretær. Han blev næstformand allerede i 1982 og var fra 1984 leder af LO's juridiske afdeling. Da den daværende formand Knud Christensen blev ramt af sygdom var Thorgrimson fungerende formand. Han blev valgt til formand for LO på organisationens kongres i 1987. Af andre tillidsposter under formandsperioden var bl.a. en bestyrelsespost i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ligesom Thorgrimson var formand for A-pressens bestyrelse.
Fra 1970 til 1974 var han kommunalbestyrelsesmedlem i Tårnby Kommune, valgt for Socialdemokratiet. Senere, i 1995, kappede LO de økonomiske bånd til partiet.