I dagens verden er Filmfestivalen i Haugesund blevet et emne af stor relevans og interesse for mange mennesker. På både faglige og personlige områder har Filmfestivalen i Haugesund skabt konstant debat og har fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og professioner. Betydningen af Filmfestivalen i Haugesund ligger i dens indflydelse på det moderne samfund og den måde, mennesker interagerer med hinanden på. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Filmfestivalen i Haugesund og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dets implikationer i teknologi og økonomi, til dets relevans i kultur og underholdning, er Filmfestivalen i Haugesund et emne, der fortjener vores opmærksomhed og forståelse.
Den norske filmfestival, ofte kaldet Filmfestivalen i Haugesund, er en årlig filmfestival i Haugesund i Rogaland. Festivalen blev første gang arrangeret i Drøbak i 1973. Den blev arrangeret i ulige byer inden den fik fast sted i Haugesund i 1984. Amandaprisen bliver uddelt under festivalen. Festivalen arrangeres af Den norske filmfestivalen AS som ejes af brancheorganisationen Film & Kino (tidligere Kommunale Kinematografers Landsforbund (KKL), 67% af aktierne), Haugesund kommune (20%) og Rogaland Fylkeskommune (13%).
Kronprins Haakon er festivalens høje beskytter. Liv Ullmann er ærespræsident.