I dagens verden spiller Fikret Amirov en afgørende rolle på forskellige områder af livet. Dens betydning afspejles i samfundet, økonomien, politik, kultur og folks daglige liv. Fikret Amirov har været genstand for undersøgelse og interesse i forskellige tider og sammenhænge, hvilket viser dens relevans over tid. I denne artikel vil vi udforske virkningen og indflydelsen af Fikret Amirov på forskellige aspekter af samfundet, såvel som dets udvikling gennem historien. Derudover vil vi analysere, hvordan Fikret Amirov fortsætter med at være et emne for debat og refleksion i dag, og hvordan dets betydning har ændret sig over tid.
Fikret Amirov | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 22. november 1922 ![]() Gandja, Aserbajdsjan ![]() |
Død | 20. februar 1984 (61 år) ![]() Baku, Aserbajdsjan ![]() |
Gravsted | Æresalleen i Baku ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Politisk parti | Sovjetunionens Kommunistiske Parti ![]() |
Far | Mashadi Jamil Amirov ![]() |
Mor | Dürdana Amirova ![]() |
Ægtefælle | Aida Amirova ![]() |
Børn | Camil Amirov, Kategori: Sevil Amirova ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Musikakademiet i Baku ![]() |
Medlem af | Sovjetunionens komponistforening ![]() |
Beskæftigelse | Komponist ![]() |
Genre | Symfonisk mugham, opera, musical, ballet, romance med flere ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Leninordenen (1959, 1982), Aserbajdsjan SSR statspris (1974), Det Socialistiske Arbejdes Helt (1982), Stalinprisen (1949), Folkets Kunstner i USSR (1965) med flere ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Fikret Masjadi Dzjamil ogly Amirov (azeri: Fikrət Məşədi Cəmil oğlu Əmirov, russisk: Фикре́т Мешади́ Джами́ль оглы́ Ами́ров, tr. Fikrét Mesjadí Dsjamíl oglý Amírov; født 22. november 1922 i Gjandzja, Aserbajdsjanske SSR, Sovjetunionen, død 20. februar 1984 i Baku, Aserbajdsjanske SSR) var en aserbajdsjansk komponist. Amirov hører til en af de mest prominente komponister i Aserbajdsjan, ved siden af Kara Karajev.
Han har komponeret 1 symfoni "Nizami" for strygere, symfoniske digte, balletter, klaverstykker, 1 opera og sange.
Han var især inspireret af aserbajdsjansk folklore. Han skabte en symfonisk genre som han kaldte symfonisk mugam, som var en serie af klassiske folkemelodier i symfonisk islæt.