Feromon
I dagens verden er Feromon et emne, der har fået stor relevans og har genereret adskillige debatter og forskning. Dens indvirkning har kunnet mærkes på forskellige områder, fra politik til videnskab, gennem kultur og samfund generelt. Der er ingen tvivl om, at Feromon er et fænomen, der har markeret et før og efter i moderne historie, hvilket har forårsaget væsentlige ændringer og vækket interessen hos både eksperter og borgere. I denne artikel vil vi grundigt udforske virkningen af Feromon og analysere dens indflydelse på forskellige områder med det formål bedre at forstå dens omfang og konsekvenser.
Et feromon er et stof, der udskilles fra organismer til omgivelserne i meget små mængder. Feromonernes betydning er at virke som eksterne signalstoffer over for andre individer af samme art. Der er angstferomoner, fødevejferomoner, sexferomoner og mange andre.
Feromonernes funktion blandt insekter er særligt grundigt undersøgt, selv om også hvirveldyr kommunikerer ved hjælp af feromoner.[1] Det diskuteres fortsat, om udskillelse af færomoner finder sted hos mennesker.[2]
Hos pattedyr og krybdyr kan feromoner opfanges af G-proteinkoblede receptorer i det vomeronasale organ eller Jacobsons organ, der sidder mellem næsen og munden. Det er dette organ, man ser handyr bruge, når de ”flemer” efter et brunstigt hundyr med den karakteristiske, tilbagerullede overlæbe.
Eksempler
4-Vinylanisol, 4VA. Samlingsferomon hos vandregræshopper[3]
Se også
Eksterne henvisninger og links
- ^ "The Anglerfish and the Absolute Worst Sex on Earth Wiredscience". Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 23. november 2014.
- ^ "Sexual Pheromones: Myth or Reality? Livescience 2009". Arkiveret fra originalen 30. november 2020. Hentet 11. oktober 2013.
- ^ "We Finally Know The Chemical That Triggers Locust Swarms. Now to Use It Against Them. ScienceAlert 2020". Arkiveret fra originalen 28. oktober 2020. Hentet 13. august 2020.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |