I denne artikel vil vi udforske Ferdinand David, et emne, der har skabt interesse og debat på forskellige områder. Siden dets fremkomst har Ferdinand David fanget mange menneskers opmærksomhed og udløst forskellige synspunkter og meninger. Med tiden har Ferdinand David udviklet sig og er blevet et relevant emne i dagens samfund. I denne artikel vil vi undersøge de forskellige aspekter og perspektiver relateret til Ferdinand David, med det formål at tilbyde et omfattende og afbalanceret syn på dette emne. Derudover vil vi analysere dens indvirkning på forskellige sektorer, og hvordan den har påvirket den måde, vi står over for og adresserer de udfordringer, der opstår.
Ferdinand David | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Ferdinand Ernst Victor Carl David ![]() 19. juni 1810 ![]() Hamborg, Tyskland ![]() |
Død | 18. juli 1873 (63 år) ![]() Klosters, Schweiz ![]() |
Gravsted | Neuer Johannisfriedhof, Leipzig ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Søskende | Therese Meyer, Louise Dulcken ![]() |
Ægtefælle | Sophie David ![]() |
Børn | Paul David, Isabella Eckardt ![]() |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Louis Spohr, Moritz Hauptmann ![]() |
Beskæftigelse | Violinist, dirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist, koncertmester ![]() |
Arbejdsgiver | Hochschule für Musik und Theater "Felix Mendelssohn Bartholdy" Leipzig ![]() |
Arbejdssted | Leipzig ![]() |
Elever | Arno Hilf, August Kömpel, August Wilhelmj ![]() |
Genre | Opera, klassisk musik ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Ernst Victor Carl Ferdinand David (født 20. januar 1810 i Hamburg, død 19. juli 1873 i Klosters) var en tysk violinist og violinlærer.
David studerede hos Louis Spohr og blev i 1836 koncertmester ved Gewandhauskoncerterne i Leipzig, hvor han sammen med Mendelssohn, Hauptmann, Moscheles og andre i 1843 grundlagde byens musikkonservatorium og selv i andre henseender udøvede et højst indflydelsesrig arbejde.
Som virtuos indtog han en formidlende stilling mellem Spohr og Molique samt udmærkede sig gennem en klangfyldt tone, elegant strøgføring og åndrige foredrag. Endnu højere skattedes han som orkester- og kvartetspiller. Han videreførste den kasselske (spohrske) skoles traditioner til en række elever, heriblandt Friedrich Hermann, Joseph Joachim og August Wilhelmj.
David udgav endda en værdifuld lærebog over violinen og Die hohe schule des violinspiels, en samling stykker fra 1600- og 1700-tallet. Hans kompositioner består mest af stykker for nævnte instrument, men derudover af koncerter for andre sådanne ligesom af symfonier, kvartetter, sange og operaen Hans Wacht (1852).