I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Fartmåler, og udforske dens oprindelse, udvikling og relevans i dag. Fra dens tidligste rødder til dens indvirkning på det moderne samfund har Fartmåler spillet en væsentlig rolle på forskellige områder og fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og interesser. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge de centrale aspekter, der har bidraget til Fartmålers popularitet og relevans, samt dens indflydelse på samtidskulturen. Med en tværfaglig tilgang vil vi behandle de forskellige aspekter af Fartmåler, fra dets historiske betydning til dets indvirkning på teknologi og innovation, hvilket giver et omfattende overblik over dets betydning i dagens verden.
En fartmåler viser i flyvemaskiner farten i forhold til den omgivende luft – oftest målt i knob men til tider i kilometer pr. time. Betegnelsen fartmåler anvendes også om politiets radarbaserede instrument til kontrol af overholdelse af hastighedsbegrænsningen.
Det enkelte fly har nogle farvermarkeringer i fartmåleren.
Fartmåleren virker ved at måle forskellen mellem det dynamiske tryk, som fartvinden medfører på flyets forside og det statiske tryk. Forskellen omsættes til fart-skalaen.
Under "uren flyvning" – når flyet ligger skævt i forhold til luftstrømmen – kan fartmåleren sætte ud.
I større højde er lufttrykket lavere, og farten vil blive vist for lavt. Aerodynamisk opfører flyet sig dog svarende den viste hastighed. Flutter indtræder dog ved reelle hastigheder, hvorfor fly med dette problem ikke bør flyves til grænsen i stor højde.
Fartmålerens væsentligste funktion er at sikre, at farten ikke falder så meget, at flyet kommer i stall – især under landing er dette kritisk. Under stigning kan det anvendes til at sikre, at man flyver ved farten for bedste stig. Under ligeud-flyvning kan det benyttes til at sikre, at man flyver med den fart, som giver det bedste glid i forhold til højdetab eller brændstofforbrug.