I dagens verden er Eva Hemmer Hansen et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden dets fremkomst har Eva Hemmer Hansen skabt en intens og passioneret debat, rejst modstridende meninger og fremkaldt en udveksling af ideer, der har beriget det kulturelle og sociale panorama. Da Eva Hemmer Hansen fortsætter med at give genlyd i det moderne samfund, er det nødvendigt fuldt ud at udforske alle aspekter relateret til dette fænomen, fra dets oprindelse til dets mulige implikationer i fremtiden. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Eva Hemmer Hansen, undersøge dens mange facetter og tilbyde en panoramaudsigt for bedre at forstå dens indflydelse på vores liv.
Eva Hemmer Hansen | |
---|---|
Født | Eva Tjuba Hemmer Hansen ![]() 2. januar 1913 ![]() Aalborg, Danmark ![]() |
Død | 26. marts 1983 (70 år) ![]() Aarhus, Danmark ![]() |
Politisk parti | Socialdemokratiet ![]() |
Ægtefælle | Alf Grostøl (fra 1965) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist, forfatter ![]() |
Fagområde | Journalistik, litteratur ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dansk Oversætterforbunds Ærespris (1983), Statens Kunstfonds hædersydelse (fra 1980) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Eva Tjuba Hemmer Hansen (2. januar 1913 i Aalborg – 26. marts 1983 i Aarhus) var en dansk journalist og forfatter.
Hansen blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1931 og blev cand.mag. fra Aarhus Universitet i 1937. Hun arbejdede derefter som journalist ved Demokraten og debuterede allerede i 1944 med romanen Helene. Af hendes udgivelser høstede særligt romanerne En lille tøs og hendes mor (1952), Skandale i Troja (1954), Jomfru Rasmussen (1956) og Heltindehistorier (1963) anerkendelse.
Hun var også engageret i kvindesagen som formand for Dansk Kvindesamfund 1968-1971. Partipolitisk engagerede hun sig tidligt i Socialdemokratiet og var en markant repræsentant for partiet i Aarhus Byråd fra 1958 til 1970. En overgang forsøgte hun også at blive folketingskandidat for partiet, som hun imidlertid forlod i 1970, idet hun var uenig med partiet i EF-spørgsmålet. Efter Danmarks indtræden i Fællesmarkedet i 1973 blev hun medlem af Retsforbundet, som hun frem til 1978 repræsenterede i Radiorådet.
Hun modtog i 1960 Thit Jensens Forfatterlegat og fik i 1969, 1971 og 1973 engangsydelser fra Statens Kunstfond. Fra 1980 modtog hun fondens livsvarige ydelse.
Privat var hun gift to gange; med Kjeld Elsøe Pihl i 1939 og i 1965 med Alf Grostøl. I sit første ægteskab fik hun børnene Luise (født 1940) og Niels (født 1943).