Denne artikel vil behandle emnet Europamesterskabet i fodbold 1988, som har fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner fra forskellige discipliner og interesser. Europamesterskabet i fodbold 1988 har været genstand for undersøgelse, debat og refleksion gennem tiden, dets implikationer og relevans er uomtvistelige i _var2-feltet. Gennem en omfattende tilgang vil forskellige perspektiver, forskning og meninger vedrørende Europamesterskabet i fodbold 1988 blive udforsket, for at give et komplet og opdateret syn på dette emne. Fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på individniveau, har denne artikel til formål at give en detaljeret og kritisk vision af Europamesterskabet i fodbold 1988, med det formål at berige viden og forståelse for dem, der læser den.
Europamesterskabet i fodbold 1988 UEFA EURO 1988 | |
---|---|
Turneringsdetaljer | |
Værtsnation(er) | ![]() |
Dato(er) | 10. juni – 25. juni |
Antal hold | 8 (fra 33 forbund) |
Stadion(er) | 8 (i 8 værtsbyer) |
Endelige placeringer | |
Vinder ![]() | ![]() |
Andenplads ![]() | ![]() |
Turneringsstatistik | |
Antal kampe | 15 |
Antal scoringer | 34 (2.27 pr. kamp) |
Topscorer(e) | Marco van Basten (5 mål) |
Forrige sæson | EM 1984 |
Næste sæson | EM 1992 |
Europamesterskabet i fodbold 1988 var det ottende EM i fodbold arrangeret af UEFA. Turneringen blev afholdt i to faser – først en kvalifikation, hvorfra syv hold gik videre til slutrunden sammen med det direkte kvalificerede værtsland, Vesttyskland. Slutrunden blev spillet i Vesttyskland i perioden 10. – 25. juni 1988.
Otte hold deltog i slutrunden i Vesttyskland, og det var Holland med Marco van Basten i spidsen, der vandt EM-titlen for første gang. Van Basten scorede fem mål i sine fem kampe og blev turneringens topscorer – bl.a. et flot mål i finalesejren på 2-0 over Sovjetunionen.
De 32 deltagende hold var inddelt i syv kvalifikationsgrupper. De syv gruppevindere gik videre til slutrunden.
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Slutrundekampene blev spillet på følgende otte stadioner:
Stadion | By | Kapacitet |
---|---|---|
Müngersdorfer Stadion | Köln | 47.000 |
Neckarstadion | Stuttgart | 50.000 |
Niedersachsenstadion | Hannover | 50.423 |
Olympiastadion | München | 69.000 |
Parkstadion | Gelsenkirchen | 62.000 |
Rheinstadion | Düsseldorf | 55.850 |
Volksparkstadion | Hamburg | 61.200 |
Waldstadion | Frankfurt | 61.000 |
De otte hold blev inddelt i to grupper med fire hold, hvorfra de to bedst placerede hold i hver gruppe gik videre til semifinalerne.
Dato | Kamp | Res. | Sted |
---|---|---|---|
21.6. | Vesttyskland - Holland | 1-2 | Volksparkstadion, Hamburg |
1-0 Lothar Matthäus (55.) 1-1 Ronald Koeman (74.) 1-2 Marco van Basten (88.) |
61.330 tilskuere Dommer: ![]() | ||
22.6. | Sovjetunionen – Italien | 2-0 | Neckarstadion, Stuttgart |
1-0 Gannadij Litovsjenko (60.) 2-0 Oleg Protassov (62.) |
61.606 tilskuere Dommer: ![]() |
Dato | Kamp | Res. | Sted |
---|---|---|---|
25.6. | Sovjetunionen - Holland | 0-2 | Olympiastadion, München |
0-1 Ruud Gullit (32.) 0-2 Marco van Basten (64.) |
72.308 tilskuere Dommer: ![]() |
![]() | |||||
Målmænd | Midtbane | ||||
1 | Hans van Breukelen | PSV Eindhoven | 5 | Aron Winter | Ajax |
16 | Joop Hiele | Feyenoord | 7 | Gerald Vanenburg | PSV Eindhoven |
Forsvar | 8 | Arnold Mühren | Ajax | ||
2 | Adri van Tiggelen | Anderlecht | 10 | Ruud Gullit | Milan |
3 | Sjaak Troost | Feyenoord | 13 | Erwin Koeman | Mechelen |
4 | Ronald Koeman | PSV Eindhoven | 20 | Jan Wouters | Ajax |
6 | Berry van Aerle | PSV Eindhoven | Angreb | ||
15 | Wim Koevermans | Fortuna Sittard | 9 | John Bosman | Ajax |
17 | Frank Rijkaard | Zaragoza | 11 | John van't Schip | Ajax |
18 | Wilbert Suvrijn | Roda | 12 | Marco van Basten | Milan |
Træner | 14 | Wim Kieft | PSV Eindhoven | ||
Rinus Michels | 19 | Hendrie Krüzen | Den Bosch |