Euergetisme
I dag er Euergetisme et emne af stor relevans og interesse i samfundet. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen er Euergetisme blevet vigtigere i folks daglige liv. Uanset om det er i den personlige, arbejdsmæssige eller sociale sfære, er Euergetisme blevet en afgørende faktor, der påvirker folks beslutninger og handlinger. I denne artikel vil vi udforske virkningen og betydningen af Euergetisme i forskellige sammenhænge, såvel som dens implikationer og udfordringer i dag.
Euergetisme er en term udmøntet af den franske historiker André Boulanger (1886–1958) i sammenhæng med redigeringen af Tertullians De Spectaculis (1933). Udtrykket har rod i græsk εὐεργετέω, euergetéo, "jeg gør gode ting": den praksis hos fremtrædende, rige borgere at fordele en del af deres velstand til samfundet (hoi polloi, "de mange", massen, pøblen, vulgus) snarere end til enkelte udvalgte som ved klientelisme.
Euergetisme havde især betydning i den hellenistiske verden og i den romerske kejsertid og blev en moralsk forpligtelse for rige borgere, især når de søgte høje stillinger som romersk konsul eller ædil. Gaverne kunne dreje sig om "brød og cirkus" (panem et circenses), om offentlige bygninger, bade, teatre og veje, som så kunne bære inskriptionen D.S.P.F. (De Sua Pecunia Fecit, "Gjort Med Hans Egne Penge") sammen med giverens navn. Det mistede efterhånden sin betydning i løbet af senantikken.
Se også
Litteratur
- Paul Veyne, Le pain et le cirque. Sociologie historique d'un pluralisme politique, coll. Point Histoire, Editions du Seuil, 1976.
- Christina Kokkinia: Die Opramoas-Inschrift von Rhodiapolis. Euergetismus und soziale Elite in Lykien. Habelt, Bonn, 2000, ISBN 3-7749-2970-X.
 | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |