Estrid Ott

I dagens verden er Estrid Ott blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på populærkulturen eller dets relevans i det videnskabelige område, fortsætter Estrid Ott med at skabe debat og fascination på forskellige områder. Som tiden skrider frem, fortsætter Estrid Ott med at udvikle sig og overraske samfundet, hvilket viser dets betydning og dets evne til fortsat at tiltrække opmærksomhed fra et mangfoldigt publikum. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige facetter og perspektiver relateret til Estrid Ott, med det formål at give et komplet og berigende syn på dette globalt relevante emne.

Estrid Ott
Personlig information
Født14. maj 1900 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død19. maj 1967 (67 år) Rediger på Wikidata
Roskilde, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedMariebjerg Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist, manuskriptforfatter, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeJournalistik, børnelitteratur Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKulturministeriets Børnebogspris (1958) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Estrid Ott (14. maj 1900 i København – 19. maj 1967 i Roskilde) var en dansk forfatter og journalist. Undertiden udgav hun sine værker under pseudonymerne Magnus Moen og Peter Vandresen. Ott fik sin studentereksamen fra Ingrid Jespersens Pigeskole i 1919. I 1920-21 tager Estrid Ott alene ud på en jordomrejse. Det er Berlingske Tidende der sætter rejsen på. Fordi de ønsker at genfinde håbet oven på 1. Verdenskrig[1]. Hun er uddannet journalist fra Vestjyllands Folkeblad. Derefter blev hun udenrigskorrespondent ved Berlingske Tidende og dækkede bl.a. Finlands vinterkrig. I 1922 mødte hun sin senere ægtemand, J. Knox-Seith. Parret var bosat i Finland og senere i USA, men vendte i 1933 tilbage til Danmark. Et år boede familien tillige i Grønland.

Som forfatter debuterede hun sammen med sin mor, forfatteren Olga Ott, i 1923 med romanen Vi tre. Det blev starten på Otts lange forfattervirksomhed, der primært talte børne- og ungdomsbøger. Hun forfattede i 1943 skuespillet De pokkers unger, der blev filmatiseret med stor succes i 1947.

For Chicos lange vandring fik hun i 1958 Kulturministeriets Børnebogspris.

Bibliografi

  • Nisseriget (1917)
  • Spejderminder (1919)
  • Vi tre (1923)
  • Da Mor var Dreng (1923)
  • Mr. Hansen fra New York (1924)
  • Tre piger i en bil (1925)
  • Reden (1. del i trilogi, 1928)
  • Ungen (2. del i trilogi, 1928)
  • Ungen prøver Vingerne (3. del i trilogi, 1929)
  • Skal-skal ikke (1930)
  • Kære Chester (1931)
  • Børnene i Amerika (1932)
  • Børnene i Danmark (1933)
  • Børnene paa Grønland (1934)
  • Børnene paa Sæteren (1936)
  • Elsebeth paa Ekspedition (1936)
  • Bimbi-serien (1936-1947, genudgivet 1998)
  • Ravna og Renerne (1938)
  • Med Lotterne bag Fronten (1940)
  • Sally Smaalotte (1940)
  • Sally Smaalotte hjælper sit Land (1942)
  • Sally Smaalotte og de finske Plejebørn (1944)
  • Flammer i Mørket (1944)
  • Karen Kurer (1945)
  • BjørneKari (1945)
  • Sverre-bøgerne (1949-1954)
  • Tonni på tourné (1950)
  • Lofot-Lise (1951)
  • Piger i pension (1952)
  • De tre Jernmænd som Magnus Moen(1952), i eget navn(1962)
  • Amik hos indianerne (1954)
  • Chicos lange vandring (1957)
  • Chicos hårde kamp (1958)
  • Chicos lille æsel (1959)
  • Chicos store håb (1960)
  • Gerd og gadedrengene (1960)
  • Kan du høre mig jodle (1966)
  • Tre piger på farten (Ukendt)

Referencer

  1. ^ https://tidsskrift.dk/magasin/article/download/66941/96454

Kilder og eksterne henvisninger