Esthersvej

I dagens verden er Esthersvej blevet et yderst relevant emne, og dets indflydelse afspejles på forskellige områder af samfundet. Dens indflydelse spænder fra politiske og økonomiske til kulturelle og sociale aspekter. Det er et emne, der har vakt stor interesse og skabt debat på alle niveauer lige fra akademiske kredse til hverdagssamtaler. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Esthersvej og analysere dens virkning i dag, såvel som de mulige implikationer, det har for fremtiden.

Esthersvej.

Esthersvej i Hellerup er en ca. 400 meter lang vej og en af de nordligst beliggende i Københavns Kommune. Den løber mellem Ryvangs Allé/Hellerup Station og Tuborgvej.

Proprietær C.L. Ibsen gav vejen sit navn ca. 1902 efter den gammeltestamentelige kvinde Ester.[1] Der er fem andre byer i Danmark, der har en Esthersvej, og atter to har en Estersvej (uden h).

Vejen er præget af huse på tre etager, der ofte ligger med ’siden til’, da grundene er ret dybe. Rundkørslen, der fører til Judithsvej, er anlagt med seks lindetræer og højt græs.

Nævneværdige bygninger i gaden

  • Nr. 33-37 hedder Ryvangsgaard, og er fra 1930-31 og tegnet af Elliot Hjuler (1893-1968).[2] Hjuler stod også for at tegne en del huse i Sydhavnen. [3] Huset er gennemgribende ombygget i det ydre.
  • Nr. 25 er Petersborg. – med et flot punktum til sidst på facaden – er et stort hus fra 1903. Huset er opført i røde mursten og med unikke kvistvinduer. Tagformen er et såkaldt københavnertag.
  • Nr. 24 er Absalonhus fra 1902. Huset er nu lyserødt og hvidt med masser af buer.
  • Nr. 20 er fra 1904, tegnet af arkitekt A. Kolding og fik før 1997 sin meget intense og sjældne lyseblå farve, der næsten virker selvlysende.
  • Nr. 14 er fra 1940. Bygningen er egentlig bygget i gule mursten, der er kalket røde.
  • Nr. 1-5 er stramt, firkantet nybyggeri fra 2004. Der er hentet inspiration fra Arne Jacobsens klassiker Bellavista fra 1934: Lyse mure (denne gang i rigtig beton og ikke de mursten Jacobsen måtte ’nøjes med’), store vinduer og rummelige altaner.

Teaterfrisør C.M. Berg boede i 1911 i nr. 13. Rådmanden og rektoren for Gentofte Statsskole Aage Næsted (1877-1954) boede i nr. 12. Kunstmaler Nils Wiwel (1855-1914)[4] boede i nr. 20. I nr. 27 lå der tidligere Lystfiskerklubben af 1940 . Arkitekten Tage Rue (1893-1977), kendt for bl.a. Kødbyen, boede en tid i nr. 12. [5]

Noter

  1. ^ Bent Jørgensen: Storbyens Stednavne, Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
  2. ^ Leif Theilmann Aabel og Bjørn Westerbeek Dahl: Mellem Hellerup og Lersøparken, Forlaget Sortedam, 1997.
  3. ^ "Kongens Enghave – Sydhavnens historie". Arkiveret fra originalen 22. juli 2011. Hentet 17. august 2011.
  4. ^ Weilbachs Kunstnerleksikon https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=6120 Arkiveret 23. december 2018 hos Wayback Machine
  5. ^ Weilbachs Kunstnerleksikon https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=11551 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine

55°43′48.29″N 12°33′54.81″Ø / 55.7300806°N 12.5652250°Ø / 55.7300806; 12.5652250