I dagens artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Erland Josephson. Dette emne har været genstand for debat og undersøgelse i årtier, hvilket har skabt stor interesse blandt både eksperter og amatører. Gennem historien har Erland Josephson spillet en afgørende rolle på forskellige områder, fra videnskab til kunst, politik og populærkultur. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Erland Josephson, fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund, analysere dets implikationer og fremhæve dets relevans i nutidens verden. Gør dig klar til at tage på en spændende rejse gennem Erland Josephson og opdag alt, hvad dette tema har at byde på!
Erland Josephson | |
---|---|
![]() Erland Josephson, netop udpeget som leder af Dramaten, 1965 | |
Personlig information | |
Født | 15. juni 1923 Stockholm, Sverige |
Død | 25. februar 2012 (88 år) Stockholm, Sverige |
Dødsårsag | Parkinsons sygdom ![]() |
Gravsted | Mosaiska kyrkogården Norra begravningsplatsen ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Ægtefælle | Barbro Larsson Kristina Adolphson (skilt) Ulla Åberg (til hans død) |
Beskæftigelse | Skuespiller, forfatter, instruktør, teaterleder |
Aktive år | 1946-2006 |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Samfundet De Nios Särskilda pris (2002) Svenska Akademiens teaterpris (1987) O'Neill-stipendiet Litteris et artibus (1973) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Erland Josephson (15. juni 1923 i Stockholm – 25. februar 2012 i Stockholm[1]) var en svensk skuespiller, instruktør og forfatter samt chef for Dramaten i Stockholm 1966-1975.[1]
Erland Josephson havde et langvarigt samarbejde med Ingmar Bergman, et samarbejde der begyndte allerede i 1940'erne. Josephson indledte sin karriere på Helsingborgs Stadsteater i 1947 og kom til Dramaten i 1956.[1]
Filmene af Bergman sikrede Josephson international opmærksomhed. Den første Bergman-film, han medvirkede i (dog ukrediteret) var Det regner på vor kærlighed (1946), men senere kom han højt på rollelisten i film som Ulvetimen (1967), Hvisken og råb (1972), Høstsonaten (1978) og Fanny og Alexander (1982). Desuden havde han hovedroller i Bergmans tv-serier Scener fra et ægteskab (1973) og Ansigt mod ansigt (1976) – begge serierne blev også udsendt på DR.
Fra 1970'erne fik han gang i en international filmkarriere, hvor han spillede med i en række europæiske film, ofte af mere "smal" karakter. Således medvirkede han i Damiano Damianis Jeg er bange (1977), Dušan Makavejevs Montenegro (1981) og Andrej Tarkovskijs Nostalghia (1983).
Ud over som skuespiller bidrog Josephson også som manuskriptforfatter og instruktør til forskellige film, og han har udgivet en række bøger, både digtsamlinger, romaner, noveller, billedbøger og selvbiografier.
Han har modtaget flere priser, blandt andet Guldbaggen for bedste mandlige hovedrolle i 1987 for sit spil i både Tarkovskijs Offeret og Mai Zetterlings Min elskede - Amoroso. I 2002 fik han en pris for sin samlede karriere ved Stockholm Film Festival, og i 2004 fik han en Guldbagge-ærespris.