I denne artikel vil vi udforske emnet Eric Hultén fra forskellige perspektiver, der dækker dets historiske, kulturelle, sociale og følelsesmæssige implikationer. Eric Hultén er et emne af stor relevans i dag, som har vakt interesse og debat på forskellige områder. Igennem artiklen vil vi analysere de forskellige aspekter af Eric Hultén og dykke ned i dens betydning, virkning og mulige løsninger. Gennem en multidisciplinær tilgang søger vi at give et omfattende blik, der giver læseren mulighed for at forstå kompleksiteten og vigtigheden af Eric Hultén i den nutidige kontekst.
Eric Hultén | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 18. marts 1894 ![]() Halla sogn, Sverige ![]() |
Død | 1. februar 1981 (86 år) ![]() Stockholm, Sverige ![]() |
Barn | Pontus Hultén ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Lunds Universitet, Stockholms Universitet ![]() |
Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien ![]() |
Beskæftigelse | Selvbiograf, botaniker, geograf ![]() |
Fagområde | Botanik, Biogeografi, plantegeografi ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Eric Oskar Gunnar Hultén, (18. marts 1894 i Halla i Södermanlands län - 1. februar 1981) var en svensk botaniker og plantegeograf.
Hultén foretog rejser til Kamtjatka (1920-23), Kolahalvøen (1927), Mexico og Aleuterne (1931-32), og han udgav foruden et antal afhandlinger om floristik og plantegeografi en omfattende monografi over Kamtjatkas flora (4 bind 1927-30).
Hultén blev den svenske naturbeskyttelsesforenings sekretær i 1929 og tog licentiateksamen ved Stockholms universitet i 1931. Derefter havde han arbejde som konservator ved det botaniske museum i Lund fra 1932. Han tog doktorgraden i Lund i 1937. Fra 1945 var Hultén professor og leder af den botaniske afdeling ved Naturhistoriska riksmuseet og frem til sin pensionering i 1961. I 1953 blev han indvalgt som medlem nr. 977 af Kungliga Vetenskapsakademien. Han fortsatte sin forskning som emeritus.
Hultén skrev flere botaniske monografier om Norden og om sine rejser i Sibirien og Aleuterne. Han udgav desuden sine erindringer i 1973 under titlen Men roligt har det varit. Hultén var gift med Elsie Hultén og far til Pontus Hultén.
E.O.G.H. omtales som Hultén i botanisk faglitteratur.