Erhvervssygdom

I dag er Erhvervssygdom et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Erhvervssygdom blevet et grundlæggende aspekt i mange individers daglige liv, hvilket påvirker forskellige aspekter såsom samfund, økonomi, politik og kultur. Det er derfor, det er vigtigt at dykke dybere ned i undersøgelsen og analysen af ​​Erhvervssygdom for bedre at forstå dens indflydelse og virkning i dag. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Erhvervssygdom, fra dets historiske oprindelse til dets implikationer i den moderne verden, med det formål at give en omfattende og opdateret vision af dette meget relevante emne.

Følgerne af langvarig belastning som følge belastende arbejdsforhold illustreret på udstilling i Berlin

En erhvervssygdom er en sygdom, som en person kan få på grund af sit arbejde eller de forhold, arbejdet er foregået under.

En erhvervssygdom opstår på grund af påvirkninger på arbejdet, og sygdommen skal være kendt inden for den medicinske verden. Der skal altså være en tydelig sammenhæng mellem det arbejde, som personen har udført og de gener, personen har. Eksempler på erhvervssygdomme er "tennisalbue" og høretab.

Danmark

I Danmark er det sådan, at Arbejdsskadestyrelsen vurderer, om der er tale om en erhvervssygdom, og om sagen er en arbejdsskade. Dermed kan personen have ret til en erstatning.

Anmeldelse af erhvervssygdomme

Læger og tandlæger har pligt til at anmelde en erhvervssygdom så snart, de har en mistanke om, at en patient har pådraget sig denne ved sit arbejde. Erhvervssygdomme skal anmeldes digitalt på www.erhvervssygdomme.dk Arkiveret 17. maj 2017 hos Wayback Machine.

Erstatning for erhvervssygdomme

Arbejdsskadestyrelsen vurderer sager omkring erhvervssygdomme ud fra fortegnelsen over erhvervssygdomme. Erhvervssygdomsfortegnelsen viser de sygdomme, som kan anerkendes som en erhvervssygdom. En sygdom, der ikke står på fortegnelsen, kan stadig anerkendes som en arbejdsskade. Det kræver, at sygdommen bliver diskuteret i Erhvervssygdomsudvalget. Her sidder eksperter og repræsentanter fra Arbejdsskadestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, arbejdsgiver- og lønmodtagersiden.

Arbejdsgivere i Danmark har pligt til at forsikre deres ansatte ved erhvervssygdomme hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der opkræver bidrag fra arbejdsgiverne til at betale udgifterne ved erhvervssygdomme.

I tilfælde af at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviser at anerkende en given arbejdsskade, er det muligt at klage til Ankestyrelsen.[1]

Erhvervssygdomsfortegnelsen

I Erhvervssygdomsfortegnelsen[2] står en række sygdomme, der kan opstå efter påvirkninger på en arbejdsplads i Danmark. Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende en sygdom som en arbejdsskade, hvis en person har været udsat for påvirkninger, der er beskrevet i fortegnelsen.

På grund af ændringer af erhvervssygdomsbegrebet i 2004, er der to fortegnelser over erhvervssygdomme. Den gamle fortegnelse gælder for sygdomme, der er anmeldt indtil 31. december 2004, mens den nye fortegnelse gælder for sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005. Arbejdsskadestyrelsen reviderer løbende fortegnelserne sammen med Erhvervssygdomsudvalget for at sikre, at begge fortegnelser tager udgangspunkt i den nyeste medicinske viden.

Noter

  1. ^ Hovedopgaver Arkiveret 18. april 2019 hos Wayback Machine hentet 15. november 2019
  2. ^ "Erhvervssygdomsfortegnelsen". Arkiveret fra originalen 10. april 2014. Hentet 18. juni 2014.

Eksterne henvisninger