Ensianblåfugl
I dagens verden er Ensianblåfugl blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Vigtigheden af Ensianblåfugl har overskredet alders-, køns- og kulturbarriererne og har fanget både forskeres, fagfolks, entusiasters og nysgerriges opmærksomhed. Siden dets fremkomst har Ensianblåfugl haft en betydelig indvirkning på forskellige aspekter af samfundet, lige fra den måde, vi kommunikerer på, til den måde, vi udfører vores daglige aktiviteter på. I denne artikel vil vi i dybden undersøge virkningen af Ensianblåfugl på forskellige områder og dens relevans i den moderne verden.
| Ensianblåfugl | |
|---|---|
.jpg) | |
| Bevaringsstatus | |
 Sårbar (DKRL)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Klasse | Insecta (Insekter) |
| Orden | Lepidoptera (Sommerfugle) |
| Familie | Lycaenidae (Blåfugle) |
| Slægt | Phengaris |
| Art | P. alcon |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Phengaris alcon Denis & Schiffermüller 1775 | |
| Synonymer | |
| Maculinea alcon | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Ensianblåfuglen (Phengaris alcon) er en sommerfugl i blåfuglefamilien. Den er udbredt i Europa, især Mellemeuropa, samt det nordlige Asien. I Danmark ses den på Læsø, ved Skagen og ned langs den jyske vestkyst. Den ses ikke andre steder i landet. Larven lever på planten klokkeensian og har et tæt forhold til visse arter af stikmyrer (Myrmica).
Arten blev videnskabeligt beskrevet af de østrigske zoologer Michael Denis og Johann Ignaz Schiffermüller i 1775.
Udseende
Ensianblåfugl ligner sortplettet blåfugl og isblåfugl. Hunnen har dog mindre blåt på oversiden og de sorte pletter er mindre markante og mere sammenflydende end hos sortplettet blåfugl. Hannen kan kendes på at være større og med en mere mat blå farve, men kan variere fra himmelblå til violetblå. Undersiden hos begge køn er mere brun og med svagere pletter end hos sortplettet blåfugl og mangler de orange pletter hos isblåfugl. Der er dog stor variation i udseendet.
Livscyklus
Ensianblåfuglens larve passerer tre hudskifter, hvorefter den lader sig dumpe ned på jorden. Her bliver den samlet op af stikmyrer (Myrmica rubra eller Myrmica ruginodis), fordi sommerfuglelarven efterligner duften af myrernes egne larver, og bliver båret med ned i boet. Den dufter for myrerne så godt, at den uden videre bliver fodret af arbejdere og endda også fornøjer sig med myrernes egne larver. Den bliver i boet et år til den har forpuppet sig, og forlader så boet som sommerfugl.
Larvens foderplanter
Ensianblåfuglens larve har som navnet antyder ensian-arter som foderplante; specielt klokke-ensian er et yndet valg.
Kilder/Henvisninger
- ^ Helsing, F. (2019), "Dagsommerfugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 22. januar 2020
- Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle, Gyldendal, 1996.
- Nielsen, Per Stadel: "Sommerfugle i myretuen", Naturens Verden, nr. 3/1999, vol. 82, side 8-23.
- Trolle, Lars & Birgitte Rubæk Sommerfugle, 1999.
- Rebekka M.E. Gadeberg, Jacobus J. Boomsma: "Genetic population structure of the large blue butterfly Maculinea alcon in Denmark", Journal of Insect Conservation, June 1997, Volume 1, Issue 2, pp 99–111
- Sommerfugle i Europa og Nordafrika Arkiveret 16. august 2003 hos Wayback Machine.
- Duftkrigen mellem myrer og sommerfugle. Arkiveret 25. marts 2016 hos Wayback Machine