Engelsborg (Rom)
I dag er Engelsborg (Rom) et emne på alles læber. Fra dens opståen i samfundet til dens indflydelse på hverdagen har Engelsborg (Rom) vakt stor interesse i forskellige fællesskaber. Dette fænomen har genereret adskillige debatter og overvejelser om dets betydning, dets implikationer og dets rolle i den moderne verden. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Engelsborg (Rom) og analysere dets indflydelse på kultur, teknologi, politik og personlige liv. Ligeledes vil vi dykke ned i de forskellige perspektiver, der findes omkring Engelsborg (Rom), og tilbyde en bred og berigende vision, der giver os mulighed for at forstå dens indflydelse på nutidens samfund.
For alternative betydninger, se Engelsborg. (Se også artikler, som begynder med Engelsborg)
 | |
  Engelsborg Placering af Engelsborg i det antikke Rom | |
| Beliggenhed | Rom  |
|---|---|
| Koordinater | 41°54′11″N 12°27′59″Ø / 41.9031°N 12.4663°Ø |
| Type | Mausoleum |
| Historie | |
| Opført af | Hadrian |
| Opført | 123–139 e.Kr. |
| Seværdighed | |
| Tilstand | Bevaret |
| Offentlig adgang | Ja |
Engelsborg (italiensk: Castel Sant'Angelo, overs. 'den hellige engels borg' ) også undertiden kendt som Hadrians Mausoleum, er en højtliggende rotunda (cylindrisk bygning) beliggende i Parco Adriano i Rom. Bygningen blev oprindeligt bestilt af den romerske kejser Hadrian (r. 117–138) som et mausoleum for sig selv og sin familie. De senere paver brugte bygningen som en fæstning og et slot, hvor det meste af den oprindelige bygning blev bevaret. Pave Nikolaus III byggede en overdækket korridor (Passetto di Borgo) mellem fæstningen og Peterskirken. I dag fungerer bygningen som et museum. Strukturen var engang den højeste bygning i Rom.
Fæstningen har også tjent som fængsel, blandt andet for Giordano Bruno, som sad der i seks år.
Hadrians grav
Hadrians (r. 117–138) grav blev opført på højre bred (eller nordlige kant) af Tiberen, mellem 134 og 139 e.Kr.[1] Oprindeligt var mausoleet en dekoreret cylinder med en havetop og en gylden quadriga. Hadrians aske blev placeret her et år efter hans død i Baiae i 138, sammen med dem fra hans kone Sabina og hans første adopterede søn, Lucius Aelius, der døde i 138. Efter dette blev også efterfølgende romerske kejsers rester placeret her – den sidste registrerede deponering var af Caracalla i 217. Urnerne, der indeholdt disse aske, blev sandsynligvis placeret i det, der nu er kendt som Skatkammeret, dybt inde i bygningen. Hadrian byggede også Pons Aelius med direkte udsigt til mausoleet.
Galleri
-
Set forfra om natten -
Om dagen -
C.W. Eckersberg, Castel St Angelo, 1819, ARoS Aarhus Kunstmuseum. -
Set fra Tiberen med Ponte Sant'Angelo i forgrunden.
Se også
Referencer
- ^ Aicher, Peter J (2004). Rome Alive: A Source-Guide to the Ancient City Volume I. Bolchazy-Carducci. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2018. Hentet 2. januar 2015.
 | Spire Denne artikel om italiensk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |