Enevold de Falsen (borgmester)

I den moderne verden har Enevold de Falsen (borgmester) fået stor interesse og relevans på forskellige områder af samfundet. Med teknologiens og globaliseringens fremskridt er Enevold de Falsen (borgmester) blevet et konstant samtaleemne, der spænder fra kulturelle og kunstneriske til videnskabelige og politiske aspekter. Indflydelsen fra Enevold de Falsen (borgmester) har spredt sig over hele verden og har skabt debatter og modstridende meninger i den offentlige mening. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange omkring Enevold de Falsen (borgmester), for bedre at forstå dens indflydelse på vores daglige liv og i fremtiden.

Enevold de Falsen
Personlig information
Født1686 Rediger på Wikidata
Død30. juli 1761 Rediger på Wikidata
Boserupgård Naturcenter, Danmark Rediger på Wikidata
SøskendeJohan Eskild de Falsen Rediger på Wikidata
BørnChristian Magnus de Falsen,
Johan Eskild de Falsen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDommer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Enevold de Falsen (168630. juli 1761 på Boserupgård, Esbønderup Sogn) var borgmester i København, bror til Johan Eskild de Falsen og far til Christian Magnus de Falsen og Johan Eskild de Falsen.

Han var en søn af Falle Pedersen (1625-1702), ejer af ØstrupgårdSjælland, og Elisabeth Eskildsdatter Dalhuus (1661-1725), var først direktør for Det perpetuerede kjøbenhavnske Lotteri, blev 1729 rådmand i København, var fra 1740 til sin død medlem af Missionskollegiet og direktør for Vajsenhuset, blev 1743 tillige viceborgmester og 1748 virkelig borgmester i København, blev oftere tilsagt til at møde som ekstraordinær assessor i Højesteret, var desuden i en lang årrække assessor i Overadmiralitetsretten og et hyppigt anvendt medlem af datidens mange kommissioner. 1754-56 var han medlem af teaterdirektionen. 1723 blev han kammerassessor, 1733 justitsråd og 1747 etatsråd, 1758 adledes han, 1760 udnævntes han til konferensråd, og 30. juli 1761 døde han på Boserupgård. Ud over denne ejede han Østrupgård efter faderen.

Han blev 1715 gift med rådmand i København Christen Sørensens datter Mette Christine (1691 - 9. oktober 1758).

Kilder


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af ] i stedet for DBL-skabelonen.