Encyklika

I dag er Encyklika et emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Siden dets fremkomst har Encyklika skabt stigende interesse og er blevet et centralt element i diskussionen om forskellige aspekter af hverdagen. Uanset om det er på arbejdspladsen, i uddannelse, i politik eller i underholdning, har Encyklika vist sig at være et relevant og aktuelt emne, der fortjener at blive analyseret i dybden. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Encyklika og undersøge dets indflydelse på nutidens samfund.

En encyklika er et paveligt dokument. Ordet er af græsk oprindelse: "rundskrivelse" eller "cirkulære". Betegnelsen blev brugt om breve fra fyrster og højere embedsmænd, som blev spredt til så mange som muligt for at bekendtgøre love og forordninger. I dag bruges de om aktuelle dokumenter i Den katolske kirke.

Encyklikaerne består af to kategorier:

  • Encyklikale skrivelser som er det højeste udtryk for pavens universelle læreembede. De er normalt adresseret til alle biskopper og troende i Den katolske kirke. I nogle tilfælde er "alle mennesker af god vilje" tilføjet, hvis det drejer sig om almenmenneskelige temaer.
  • Encyklikale breve er adresseret til en speciel gruppe biskopper, normalt i et land eller en region. De berører ikke de helt centrale spørgsmål og har først og fremmest lokal relevans.

Begge kategorier er underskrevet af paven. De er næsten altid på latin med få undtagelser som Mit brennender Sorge fra 1937, som er på tysk, og Pave Pius 11.s Non abbiamo bisogno fra 1931 på italiensk

De kritiserede hhv. nazisme og fascisme. Encyklikaer får navn efter de første ord i teksten.

Encyklikaer udsendes efter behov og antallet varierer i pontifikaterne; fx udstedte pave Pius 8. kun én, mens pave Leo 12. udstedte hele 29.