Empiri

I dagens verden har Empiri fået betydelig betydning på forskellige områder. Uanset om det er på et personligt, professionelt eller socialt plan, har Empiri formået at fange opmærksomheden hos et bredt publikum. Dens relevans er blevet afspejlet i stigningen i dens popularitet og den indflydelse, den udøver på nutidens samfund. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af ​​Empiri for at opdage dens mange facetter og analysere dens indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid har Empiri markeret et før og efter i historien og er blevet et emne af interesse for både forskere, akademikere og nysgerrige. Tag med os på denne rejse for fuldt ud at udforske alt, hvad Empiri har at tilbyde.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Empiri af græsk empeirikós = "erfaringsmæssig", afledt af empeiría = "erfaring".

Empiri er viden efter sansning. Dvs. viden, der er blevet tilegnet via sanserne.
Dette kaldes også a posteriori-erkendelse (a posteriori: lat. 'fra det senere') og er fundamentet i empirisme.

I kontrast til dette er der rationalisme, hvori viden hævdes at opstå før sansning i kraft af logik og anses som værende uafhængig af sanserne.
Dette kaldes a priori-erkendelse (a priori: lat. 'fra det tidligere').

I forhold til videnskab, minus logikfokuserede fag så som matematik, så centrerer man sig i dag generelt om empiri for at generere viden.
Karl Popper har dog påpeget at videnskab for det første ikke kan bevise noget, hvilket var standarden for videnskabelig færd forud for hans påpegelse, jf. verifikation, og for det andet kun er i stand til at modbevise fejlagtige påstande, jf. falsifikation.

Inden for filosofi har der været kritik af både empirisme og rationalismes bud på viden.
René Descartes tvivlede fx både på det fundament som empirisme står på (sanserne), såvel som fundamentet af rationalisme (logik), i kraft af de mulige undtagelser til sikker viden som han fremsatte ud fra områdernes egne fundamenter. Disse undtagelser fremsatte han dog via logik, og anses derfor som rationalist.