I denne artikel vil vi udforske emnet Emmerich Kálmán fra forskellige perspektiver, undersøge dets indvirkning på det moderne samfund og dets relevans i nutidens verden. Langs disse linjer vil vi dykke ned i de mest relevante aspekter relateret til Emmerich Kálmán, analysere dets historiske betydning og dets indflydelse på udviklingen af nye koncepter og trends. Derudover vil vi tage fat på forskellige udtalelser fra eksperter på området, samt personlige erfaringer, der vil give en mere komplet og berigende vision om Emmerich Kálmán. Ved at sammenfatte opdateret og stringent information, søger denne artikel at give et omfattende syn på Emmerich Kálmán for at give læseren en dybere og mere fuldstændig forståelse af dette vigtige emne.
Emmerich Kálmán | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Kopstein Imre ![]() 24. oktober 1882 ![]() Siófok, Ungarn ![]() |
Død | 30. oktober 1953 (71 år) ![]() Paris, Frankrig ![]() |
Gravsted | Wiener Zentralfriedhof ![]() |
Ægtefælle | Vera Kálmán ![]() |
Barn | Charles Kálmán ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Franz Liszt-akadamiet ![]() |
Elev af | Hans Koessler ![]() |
Beskæftigelse | Filmmusikkomponist, dirigent, komponist ![]() |
Kendte værker | Ein Herbstmanöver, Der Zigeunerprimas, Sigøjnerprinsessen ![]() |
Genre | Operette ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (1953) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Emmerich (Imre) Kálmán (født 24. oktober 1882 i Siófok, Østrig-Ungarn, død 30. oktober 1953 i Paris, Frankrig) var en ungarsk komponist, der sammen med Franz Lehár betragtes som et stort navn blandt komponister af wieneroperetter.
Kálmán studerede musik i Budapest sammen med Béla Bartók og Zoltán Kodály. Grundet en sygdom i højre hånd kunne han ikke blive pianist, som han egentlig ville. I stedet blev han musikanmelder og komponerede sange, klaverstykker og symfonier. Allerede i 1917 modtog han sin første anerkendelse – Franz-Joseph-prisen. Efter hans første operette blev en succes, flyttede han til Wien. Kálmán, der var jøde, måtte forlade Østrig i 1938. Først emigrerede han til Paris, men i 1940 emigrerede til USA, hvor han virkede som dirigent og komponist af amerikansk underholdningsmusik. Han blev udnævnt til æresdoktor ved New York City College of Music. Han vendte tilbage til Europa i 1945 og boede med undtagelse af en afstikker til Wien 1949-1951 i Paris resten af sit liv.