Ehrenfried Walther von Tschirnhaus
Ehrenfried Walther von Tschirnhaus er et emne, der har vakt interesse hos mange mennesker gennem årene. Siden dens opdagelse har den genereret debatter, kontroverser og en bred vifte af meninger. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Ehrenfried Walther von Tschirnhaus, fra dets indvirkning på samfundet til dets mulige implikationer i fremtiden. Gennem en detaljeret analyse vil vi søge at bedre forstå vigtigheden og relevansen af Ehrenfried Walther von Tschirnhaus i dag, samt de mulige konsekvenser, det kan have på forskellige områder. Uden tvivl er Ehrenfried Walther von Tschirnhaus et fascinerende emne, der fortjener særlig opmærksomhed og fortsætter med at skabe stor interesse rundt om i verden.
| Ehrenfried Walther von Tschirnhaus | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 10. april 1651  Sławnikowice, Polen |
| Død | 11. oktober 1708 (57 år) Dresden, Sachsen, Tyskland |
| Nationalitet |  Tysk |
| Søskende | Georg Friedrich von Tschirnhaus |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universiteit Leiden (1668-1672), Augustum-Annen-Gymnasium (1666-1668) |
| Elev af | Pieter van Schooten, Arnoldus Geulincx, Franciscus de le Boë Sylvius |
| Medlem af | Académie des sciences (fra 1682) |
| Beskæftigelse | Fysiker, matematiker, instrumentbygger, filosof, medicinsk instrumentbygger |
| Kendte værker | Medicina mentis, n-elipse, Tschirnhaus transformation, Tschirnhaus kvadratrise, Tschirnhausens kubiske kurve |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ehrenfried Walther von Tschirnhaus (født 10. april 1651, død 11. oktober 1708) var en tysk matematiker og filosof.
Tschirnhaus blev født i Görlitz i Schlesien. Efter at have studeret matematik først i sin fødeby, senere (fra 1668) i Leyden, foretog Tschirnhaus talrige rejser, på hvilke han kom i berøring med flere af tidens berømte filosoffer og matematikere, således f.eks. Spinoza, Newton og Leibniz, hvorved han lededes til at beskæftige sig med tangentproblemer og kvadraturer.
1682 optog Académie des sciences ham som medlem. Den sidste del af sit liv tilbragte Tschirnhaus i sin hjemstavn med industrielle sysler, f.eks. fremstilling af linser. Nyere forskning har vist at sandsynligvis også var den første i Europa der fandt frem til fremgangsmåden for produktion af porcelæn.[1]
I sine afhandlinger, der fremkom i Paris-Akademiets skrifter og Acta eruditorum, viser han megen opfindsomhed, men drager stundom forhastede slutninger. Vel kendt er Tschirnahus’ metode til bortskaffelse af led i en ligning med een ubekendt; den kan dog ikke, som Tschirnhaus vistnok troede, lede til en sådan vilkårlig valgt lignings algebraiske opløsning.
Henvisninger
- ^ "Porcelain in history: Pots of fame | The Economist". Arkiveret fra originalen 21. oktober 2012. Hentet 14. januar 2011.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |