Emnet for Edmundo Ros er et emne, der har skabt stor interesse gennem årene, både blandt eksperter og den brede offentlighed. Relevansen af Edmundo Ros i den nuværende kontekst kan ikke overses, da det påvirker forskellige aspekter af dagligdagen, fra sundhed til politik. Denne artikel har til formål at tilbyde en komplet og opdateret vision af Edmundo Ros, der behandler dens implikationer, dens udvikling over tid og de fremtidige perspektiver, der er forudset omkring dette emne. Gennem en detaljeret og stringent analyse søger vi at give læseren et klart og berigende panorama, der giver dem mulighed for fuldt ud at forstå vigtigheden af Edmundo Ros i dag.
Edmundo Ros | |
---|---|
![]() | |
Information | |
Født | 7. december 1910 ![]() Port-of-Spain, Trinidad og Tobago ![]() |
Død | 21. oktober 2011 (100 år) ![]() Alicante, Spanien ![]() |
Statsborger | Storbritannien, Trinidad og Tobago ![]() |
Sprog | Engelsk ![]() |
Genre | Latinamerikansk musik ![]() |
Beskæftigelse | Dirigent, sanger, sangskriver, bandleader ![]() |
Pladeselskab | Parlophone ![]() |
Instrumenter | |
Vokal, Euphonium ![]() | |
Eksterne henvisninger | |
Edmundo Ros' hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Edmundo William Ros OBE (født 7. december 1910 i Port of Spain i Trinidad i Britisk Vestindien, død 21. oktober 2011 i Alicante i Spanien)[1] var en trinidadiansk musiker, sanger og orkesterleder, som gjorde karriere i Storbritannien. Han ledede et yderst populært latinamerikansk orkester, havde en omfattende diskografi, og ejede en af Londons førende natklubber.
Ros' mødrene ophav var en sort venezuelaner, og hans fædrene var af skotsk oprindelse. Han var den ældste af fire børn; to søstre, Ruby og Eleanor, efterfulgt af halvbroderen Hugo [2] Hans forældre skiltes efter Hugo blev født, og efter lidt forskellige "falske trin" blev Ros indskrevet på et militærakademi. Der blev han interesseret i musik og lærte at spille på euphonium. Fra 1927 til 1937 boede hans familie i Caracas i Venezuela, hvor han spillede i det venezuelanske militærakademis orkester. Senere modtog han et musik-stipendium fra regeringen, hvorunder han fra 1937 til 1942 studerede harmonilære, komposition og orkestrering på Royal Academy of Music i London.[3] Samtidig var han sanger og percussionist i Don Marino Baretto Band på Embassy Club, og han indspillede også flere albums som sidemand til Fats Waller, som var på besøg i London i 1938.
I en alder af 90, under New Year's Honours List i 2000, blev Ros udnævnt til Order of the British Empire. Han fyldte 100 år i december 2010.[4]
Ros var Freeman af City of London, hvor han var blevet optaget i Freedom of the Worshipful Company of Poulters den 5. januar 1965 og blev efterfølgende iklædt med Livery of the Poulters' Company den 22. juni 1965. Han var frimurer, og medlem af Sprig of Acacia Lodge No 41 i Javea i Spanien.
Ros var gift to gange: Britt Johansen i 1950, Susan i 1971. Det første ægteskab producerede to børn, Douglas og Louisa.[2]
Spire Denne musikrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |