Dyrlægens natmad

I dag dykker vi ned i et emne, der har vakt stor interesse gennem årene: Dyrlægens natmad. Fra sin oprindelse til i dag har Dyrlægens natmad vakt nysgerrighed hos både akademikere, forskere og entusiaster. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Dyrlægens natmad, fra dets indvirkning på samfundet til dets relevans i dag. Tag med os på denne rejse gennem historien og implikationerne af Dyrlægens natmad, for at opdage dens indflydelse på forskellige områder og dens betydning i den moderne verden.

Dyrlægens natmad fra Ida Davidsen

Dyrlægens natmad er et stykke smørrebrød: en skive rugbrød smurt med fedt/smør med leverpostej og skiver af saltkød øverst. Det er pyntet med sky og løgringe.[1]

Det har navn efter dyrlæge Sigurd Keilgaard, der var stamgæst i Oskar Davidsens smørrebrødsrestaurant.[1] Keilgaard spiste angiveligt hver aften i restauranten. Keilgaard tilså hestene i Cirkus Miehe og De Kongelige Stalde. Den oprindelige udgave var uden løgringe og grønt.[1]

Der er opstået en variant med skiver af spegepølse i stedet for saltkød. Den kaldes dyrlægens morgenmad, også efter Keilgaard.[2] Den øvrige udformning er den samme.[3]

Dyrlægens natmad er kaldt et legendarisk indslag i dansk gastronomisk smørrebrødstradition.[4]

Henvisninger

  1. ^ a b c Opslag dyrlægens natmad i Fakstorp, Jørgen; Boyhus, Else-Marie, red. (1998), Gastronomisk Leksikon, Nordisk Forlag, ISBN 87-00-20284-3
  2. ^ https://www.hurtigmums.dk/dyrlaegens-natmad/
  3. ^ Dyrlægens morgenmad
  4. ^ Gullan Gerward (2007), "Festmåltid och vardagsmat", RIG - Kulturhistorisk tidskrift, 90 (1), Wikidata Q107012698