Dyrkning

I dagens verden er Dyrkning blevet et emne med stigende interesse på forskellige områder af samfundet. Fra det akademiske miljø til erhvervsmiljøet bliver Dyrkning relevant på grund af dets indflydelse på vores daglige liv. Efterhånden som vi fortsætter med at bevæge os fremad i det 21. århundrede, bliver vigtigheden af ​​at forstå og adressere Dyrkning mere og mere tydelig. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan Dyrkning har udviklet sig over tid, dets indvirkning på forskellige samfund og sektorer og mulige konsekvenser for fremtiden. Fra dens indflydelse på politik til dens indvirkning på teknologi, er Dyrkning et emne, der fortjener vores opmærksomhed og refleksion.

En petriskål der er udstrøget med mikroorganismer fra en dybhavs-havsvamp. Enkelte kolonier kan ses til højre
E. coli-bakterier dyrket i petriskål
Nærbillede af kolonier af Clostridium difficile-bakterier på en blod-agar plade


Dyrkning er en standard metode til identifikation af mikroorganismer. Herved oprenses en ikkeforurenet gruppe, der kan identificeres. Bakterier er det mest almindelige at dyrke.

Dyrkning foregår ved at en væskeprøve eller podning stryges ud på en speciel gel i en petriskål, som overdækkes med et låg. Behøves ekstra næring til prøven, kan man tilsætte blod eller kødekstrakt til gelen. Har man mistanke om en bestemt mikroorganisme, kan gelen sammensættes specielt, således at den fremmer væksten af denne mikroorganisme og hæmmer væksten af andre.

Efter udstrygning placeres prøven i et varmeskab (inkubator) ved 37 °C, da denne temperatur er der hvor mikroorganismerne trives bedst.

I petriskålen vil der ofte være vækst af flere forskellige mikroorganismer, men den sygdomsfremkaldende (patogene) mikroorganisme vil ofte dominere over de raske (ikke-patogene).


Vira og specielle bakterier er vanskeligere at identificere, idet de gemmer sig inden i kroppens celler. I disse tilfælde anvendes en almindelig blodprøve, der undersøges for antistoffer mod den pågældende mikroorganisme. Der kan også foretages en DNA opformering (PCR, LCR), hvor kendskab til DNA-sekvensen for de enkelte vira eller bakterier udnyttes.


Væskeprøver fra mennesker tages som regel fra:



Podningsprøver fra mennesker tages som regel fra: