Dublin-forordningen

I dagens verden er Dublin-forordningen blevet et emne af interesse for både eksperter og den brede offentlighed. Med sin indflydelse på forskellige aspekter af samfundet har Dublin-forordningen fanget det globale samfunds opmærksomhed og skabt udbredt debat om dets implikationer. Fra dets fremkomst til dets udvikling over tid har Dublin-forordningen sat et uudsletteligt præg på historien og har forårsaget en række væsentlige ændringer på forskellige områder. I denne artikel vil vi se nærmere på virkningen af ​​Dublin-forordningen og udforske dens mange facetter for bedre at forstå dens betydning i dag.

     Dublin-forordningen, EU-Danmark-aftalen     EU-Danmark-aftalen     ikke-EU-lande med en aftale om at anvende bestemmelserne

Dublinforordningen (Forordning nr. 604/2013, undertiden Dublin III-forordningen, tidligere Dublin II-forordningen og Dublinkonventionen) er en EU-forordning, der fastsætter kriterierne og procedurer til afgørelse af, hvilken af Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater, der er ansvarlige for at behandling af asyslansøgere, som søger international beskyttelse i overensstemmelse med Genevekonventionen samt EU's kvalifikationsdirektiv (sidstnævnte deltager Danmark ikke i).[1] Den er en hjørnesten i Dublin-systemet, som består af Dublin-forordningen og EURODAC-forordningen, der etablerer et fælles europæisk fingeraftryksregister for illegale indvandrere i EU. Dublinforordningen har til formål "hurtigt at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig ",[2] og giver dermed andre medlemsstater mulighed for at sende en asylansøger tilbage til den ansvarlige medlemsstat. Normalt vil den ansvarlige medlemsstat være staten, hvorigennem asylansøgeren først kom ind i EU.

Historie

Hele Dublinregimet blev grundlagt med Dublinkonventionen, der blev underskrevet i Dublin, Irland, den 15. juni 1990, men trådte først i kraft den 1. september 1997 for de første 12 underskrivere (Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien og Tyskland), den 1. oktober 1997 for Sverige og Østrig, og 1. januar 1998 af Finland.[3] Selv om konventionen udelukkende kunne tiltrædes af medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab (EF), indgik Norge og Island særaftaler om at implementere aftalens bestemmelse i disse lande.[4]

Dublin II-forordningen, der blev vedtaget i 2003, erstatter Dublinkonventionen i alle EU-lande undtagen Danmark, som har et forbehold for at gennemføre regler på det strafferetslige samarbejde samt de indre anliggende (retsforbeholdet).[2] Danmark underskrev en aftale med EU om at implementere Dublin II-forordningen i Danmark, som trådte i kraft i 2006.[5] Der blev ligeledes indgået en separat aftale med Island og Norge i 2006.[6]. Den 5. juni 2005 afholdt Schweiz en folkeafstemning om tiltrædelse til Dublin II-forordningen, hvilket blev godkendt af 54,6 %. Derefter indgik EU en aftale med Schweiz den 1. marts 2008,[7] og Liechtenstein, der begge ikke er medlem af EU.[8] En separat aftale gjorde det også muligt for Danmark at deltage i samarbejde med Schweiz og Liechtenstein.[9]

Den 3. september 2008 fremlagde Europa-Kommissionen ændringer til Dublinforordningen, som åbnede for en reform af hele Dublin-systemet.[10]. Dublin III-forordningen (nr. 604/2013) blev vedtaget i juni 2013, erstatter Dublin II-forordningen og er gældende for alle medlemsstater på nær Danmark.[11]. Den trådte i kraft den 19. juli 2013. Den er baseret på samme princip på de to foregående, dvs. at den første medlemsstat, hvor fingeraftryk lagres eller en asylansøgning indgives. er ansvarlig for en persons asylansøgning.[12]

Målsætninger

Et af hovedformålene med Dublinforordningen er at forhindre en asylansøger i at indgive ansøgninger i flere medlemsstater. Et andet mål er at reducere antallet af "rejsende" asylansøgere, som er sendt fra medlemsstat til medlemsstat. Det land, som asylansøgeren først søger om asyl i, er ansvarligt for enten at acceptere eller afvise asyl, og den søgende må ikke genstarte processen i en anden jurisdiktion.

Kritik

Ifølge Dublinforordningen skal en asylansøger søge om asyl i det første EU-land, vedkommende ankommer til, og hvis han eller hun krydser grænsen til et andet EU-land efter at være registreret med fingeraftryk, vil vedkommende blive returneret til det første EU-land igen. Kritikere mener, at denne ordning vil lægge et forholdsvis stort pres på de lande, der udgør EU's ydergrænser, fordi disse som regel vil være de(t) første land(e), som asylansøgere ankommer til.

Delvis suspendering af forordningen under Flygtningekrisen i 2015

Uddybende artikel: Flygtningekrisen i Europa 2015.

I henhold til Dublinforordningen skal asylansøgere søge om asyl i det første EU-land, de ankommer til, og hvis de krydser grænsen til et andet EU-land efter at være registreret med fingeraftryk, kan de returneres til første EU-land. Under flygtningekrisen i Europa i 2015 steg presset på Ungarn som følge af en øget tilstrømning af asylansøgere, at Ungarn den 23. juni 2015 besluttede at indstille modtagelsen af ansøgere, der senere havde krydset grænsen til andre EU-lande, og så var blevet tilbageholdt i disse lande.[13] Den 24. august besluttede Tyskland at suspendere Dublinforordningen for så vidt angår syriske flygtninge, og derefter selv behandle deres asylansøgerne, selvom de skulle være registreret i et andet EU-land.[14] Den 2. september 2015 meddelte Tjekkiet, at de ville trodse forordningen og tilbyde at behandle asylansøgninger fra syriske flygtninge i Tjekkiet (dvs. få asyl der) eller lade dem fortsætte deres rejse til andre steder.[15] Andre medlemslande, såsom Ungarn, Slovakiet og Polen, har officielt meddelt deres modstand mod en evt. revision eller udvidelse af Dublinforordningen. De er specielt bekymrede for indførelsen af nye obligatoriske eller permanenter kvoter for fordeling af asylansøgere.[16]

Referencer

  1. ^ "EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/95/EU af 13. december 2011" Arkiveret 20. september 2020 hos Wayback Machine. EUR-Lex. Hentet 24-09-2015.
  2. ^ a b "EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)". Den Europæiske Unions Tidende. Hentet 24-09-2015.
  3. ^ "Liste over hvornår de enkelte medlemsstater underskrev Dublinkonventionen" Arkiveret 15. januar 2015 hos Wayback Machine. Europe.eu. Hentet 24-09-2015.
  4. ^ "Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab (EF) og Republikken Island og Kongeriget Norge omhandlende kriterier og mekanismer for fastsættelse af hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge. Arkiveret 15. januar 2015 hos Wayback Machine" Det Europæiske Råd. Hentet 24-09-2015.
  5. ^ "Agreement between the European Community and the Kingdom of Denmark on the criteria and mechanisms for establishing the state responsible for examining a request for asylum lodged in Denmark or any other Member State of the European Union and "Eurodac" for the comparison of fingerprints for the effective application of the Dublin Convention. Arkiveret 15. januar 2015 hos Wayback Machine" Det Europæiske Råd. Hentet 24-09-2015.
  6. ^ "Protocol to the Agreement between the European Community, the Republic of Iceland and the Kingdom of Norway, concerning the criteria and mechanisms for establishing the State responsible for examining a request for asylum lodged in a Member State or in Iceland or Norway. Arkiveret 5. april 2015 hos Wayback Machine" Det Europæiske Råd. Hentet 24-09-2015.
  7. ^ "Agreement between the European Community and the Swiss Confederation concerning the criteria and mechanisms for establishing the State responsible for examining a request for asylum lodged in a Member State or in Switzerland". Rådet for Den Europæiske Union. Arkiveret fra originalen 15. januar 2015. Hentet 2014-11-08.
  8. ^ "Protocol between the European Community, the Swiss Confederation and the Principality of Liechtenstein on the accession of the Principality of Liechtenstein to the Agreement between the European Community and the Swiss Confederation concerning the criteria and mechanisms for establishing the State responsible for examining a request for asylum lodged in a Member State or in Switzerland". Rådet for Den Europæiske Union. Arkiveret fra originalen 15. januar 2015. Hentet 2014-11-08.
  9. ^ "Protocol between the European Community, the Swiss Confederation and the Principality of Liechtenstein to the Agreement between the European Community and the Swiss Confederation concerning the criteria and mechanisms for establishing the State responsible for examining a request for asylum in a Member State or in Switzerland". Rådet for Den Europæiske Union. Arkiveret fra originalen 5. april 2015. Hentet 2015-04-23.
  10. ^ "European Commission Proposal to recast the Dublin Regulation" (PDF). European Commission. Arkiveret fra originalen 11. januar 2012. Hentet 2012-03-01.
  11. ^ "REGULATION (EU) No. 604/2013 OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 26 June 2013 establishing the criteria and mechanisms for determining the Member State responsible for examining an application for international protection lodged in one of the Member States by a third-country national or a stateless person (recast)". Den Europæiske Unions Tidende. L (180/31). 2013-06-29. Arkiveret fra originalen 16. juli 2015. Hentet 2014-11-08.
  12. ^ "Dublinförordningen - Cecilia Wikström". Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 24. september 2015.
  13. ^ "Defying EU, Hungary suspends rules on asylum seekers". Reuters. Arkiveret fra originalen 23. september 2015. Hentet 2015-03-09.
  14. ^ "Germany opens its gates: Berlin says all Syrian asylum-seekers are welcome to remain, as Britain is urged to make a 'similar statement'". The Independent. Arkiveret fra originalen 25. september 2015. Hentet 2015-03-09.
  15. ^ "Change in Czech refugee policy". Prague Post. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 2015-03-09.
  16. ^ "Migrant crisis: Hungary migrants start walk to border - BBC News". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 2015-09-05.