I denne artikel vil vi udforske og analysere Duarte 3. Pio, hertug af Braganza i detaljer. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag repræsenterer dette emne et grundlæggende aspekt i det moderne samfund. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi undersøge, hvordan Duarte 3. Pio, hertug af Braganza har påvirket forskellige områder, fra økonomi til kultur, politik og teknologi. Ligeledes vil vi dykke ned i de implikationer, som Duarte 3. Pio, hertug af Braganza har på folks daglige liv, såvel som dens fremtidige projektion. Gennem kritisk og reflekterende analyse vil vi søge at forstå kompleksiteten og vigtigheden af Duarte 3. Pio, hertug af Braganza i den moderne verden, og tilbyde et omfattende perspektiv, der inviterer til refleksion og debat.
Duarte 3. Pio, hertug af Braganza | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 15. maj 1945 (79 år) ![]() Bern, Schweiz ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Bopæl | Sintra ![]() |
Far | Duarte 2. Nuno ![]() |
Mor | Francisca af Orléans og Bragança ![]() |
Søskende | Infante Henrique, hertug af Coimbra, Infante Miguel, hertug af Viseu ![]() |
Ægtefælle | Isabel, hertuginde af Braganza (fra 1995) ![]() |
Børn | Afonso, prins af Beira, Dinis, hertug af Porto, Maria Francisca af Portugal ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Lissabons Tekniske Universitet, Graduate Institute of Development Studies[1], Université de Genève ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fredsträdets minnesmedalj[2], Roseordenen, Prémios da Lusofonia[3], Konstantinordenen, Ridder af den Gyldne Vlies med flere ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Duarte 3. Pio, hertug af Braganza (fulde navn: Dom Duarte Pio João Miguel Gabriel Rafael de Bragança) (født 15. maj 1945 i Bern, Schweiz) er portugisisk tronprætendent siden 1976.
Duarte Pio er oldesøn af kong Mikael 1. af Portugal, der var landets sidste enevældige konge. Mikael 1. blev landsforvist i 1934, og hans efterkommere fik først lov til at vende tilbage til Portugal efter 1950.
I 1826 blev den syvårige Maria 2. af Portugal (datter af kejser Pedro 1. af Brasilien) udnævnt til dronning af Portugal. Det blev bestemt. at hun, når hun blev voksen, skulle giftes med sin farbror prins Mikael (søn af kong Johan 6. af Portugal).
Prins Mikael brød imidlertid aftalen. I 1828 udråbte han sig selv til kong Mikael 1. af Portugal. Dette udløste en borgerkrig, der endte i 1834, da Maria blev dronning for anden gang.
Dronning Maria 2. var gift med en prins af Sachsen-Coburg og Gotha. Deres efterkommere tilhørte Huset Braganza-Sachsen-Coburg og Gotha (Huset Coburg-Braganza), der regerede fra 1853 til 1910. Siden har landet været en republik.
Emanuel 2. af Portugal var den sidste konge af Huset Coburg-Braganza. Han blev afsat i 1910, og han døde i eksil i 1932. I 1910 forbød parlamentet kong Emanuel 2. og andre medlemmer af Huset Coburg-Braganza at vende tilbage til Portugal.
I 1834 landsforviste det portugisiske parlament kong Mikael 1. af Portugal og hans efterkommere. Kong Mikael levede derefter i eksil. Han døde i 1866 i Karlsruhe i Tyskland.
I 1950 blev landsforvisningerne af begge grene af kongeslægten ophævet. Sammen med sine forældre og brødre flyttede Duarte Pio til Portugal i 1952.
Duarte Pio er gift med Isabel Inês Castro Curvelo de Herédia (født 1966). Hun er sønnedatter af idrætsmanden, vicegreve Sebastião Herédia (1903–1983), der deltog i Sommer-OL i 1928 og i 1932.
Parret har to sønner og én datter.