I dagens verden er Du skal ikke købe russisk! blevet et emne af grundlæggende interesse for store dele af samfundet. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på økonomien, politik, kultur eller menneskers dagligdag, er Du skal ikke købe russisk! et element, der ikke går ubemærket hen. Gennem historien har Du skal ikke købe russisk! været en kilde til debat, undersøgelse og refleksion, og i dag er det fortsat et relevant og aktuelt emne. Det er derfor, det er vigtigt at uddybe vores viden om Du skal ikke købe russisk!, forstå dens forskellige facetter og dimensioner og reflektere over dens betydning i vores liv. I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af Du skal ikke købe russisk!, udforske dens forskellige aspekter og dens indflydelse på den moderne verden.
"Du skal ikke købe russisk!" (ukrainsk: "Не купуй російське!") eller "Boykot russiske varer" (ukrainsk: "Бойкотуй російське!") er en ikke-voldelig kampagne med det formål at boykotte russisk handel i Ukraine. Protesten startede den 14. august 2013 som en reaktion på Ruslands handelsembago mod Ukraine. Den blev organiseret af Vidsich på de sociale medier.[1] Kampagnen blev senere udvidet til en massedistribution af foldere, plakater og kilstremærker til over 45 byer. Ved begyndelsen af Euromajdan-demonstrationerne i november 2013 ebbede kampagnen ud, men vendte tilbage med fuld kraft den 2. marts 2014 under Krimkrisen og i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine i 2022.