Drøvtygger
I dagens verden er Drøvtygger et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder. Uanset om det er inden for teknologi, sundhed, uddannelse eller samfundet generelt, har Drøvtygger fanget opmærksomheden hos både eksperter og borgere. Dens indvirkning har været så betydelig, at det er nødvendigt grundigt at analysere dens implikationer og konsekvenser i nutiden og i fremtiden. I denne artikel vil vi dykke ned i Drøvtygger for at forstå dens betydning og de forskellige perspektiver, der findes på dette emne. Fra dets oprindelse til dets nuværende udvikling, inklusive dets mulige udfordringer og fordele, er Drøvtygger et emne, der fortsætter med at generere debat og refleksion i dag.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
En drøvtygger[1] er et klovdyr, som fordøjer sin føde i to trin: først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i en anden mave. Mikroorganismer nedbryder cellulose til glukose og omdanner det til fedtsyrerne eddikesyre, propionsyre og smørsyre, som drøvtyggerne så lever af. Udnyttelsen af cellulose er oppe på 60-70 %.[kilde mangler]
Ægte drøvtyggere
Til drøvtyggere hører:[kilde mangler]
- Firemavedrøvtyggere (Ruminantia)
- Kameler og lamaer
Haredyr
Haredyr, såsom kaniner, spiser deres mad, har afføring, og spiser dernæst afføringen. Deres fordøjelse minder således om drøvtyggernes.
Andre planteædere
Mange planteædere,[hvilke?] som ikke er drøvtyggere, kan alligevel nedbryde cellulose via mikroorganismer eller svampe:[bør uddybes]
Heste
Heste kan nedbryde cellulose i blindtarmen (caecum) ved hjælp af bakterier.[kilde mangler] De har dog kun en mave, og er ikke i stand til at gylpe maden op. Kun ca. 30% af cellulosen bliver udnyttet.[kilde mangler]
Kilder/referencer
Eksterne henvisninger
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
- 10. apr 2011, videnskab.dk: Næseaber tygger også drøv Arkiveret 11. april 2011 hos Wayback Machine