I Domstolen (øverste instans)-verdenen er der et væld af informationer og meninger, som kan være overvældende for dem, der søger at forstå dette emne bedre. Fra forskellige perspektiver og tilgange har Domstolen (øverste instans) været genstand for debat og diskussion gennem historien, og dets relevans i dagens samfund er fortsat et emne af stor interesse. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Domstolen (øverste instans) med det formål at tilbyde en komplet og berigende vision af dette meget relevante emne. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag vil vi begive os ud på en opdagelsesrejse for bedre at forstå Domstolen (øverste instans) og dens forhold til verden omkring os.
![]() |
Denne artikel omhandler den øverste instans af EU's dømmende organ, EU-Domstolen. For organet behandlet samlet, se Den Europæiske Unions Domstol |
Domstolen er den øverste instans af Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), et af EU's syv centrale organer.
Domstolens underinstans er Retten.
Domstolen har én dommer pr. medlemsstat samt 11 generaladvokater. Dommere og generaladvokater udpeges af medlemsstaternes regeringer for en periode på seks år med mulighed for genvalg, og dommerne vælger en formand iblandt sig for en treårig periode, jf. TEF artikel 223.[1]
Periode | Formand | Land | |
1952–1958 | Massimo Pilotti | ![]() | |
1958–1964 | Andreas Matthias Donner | ![]() | |
1964–1967 | Charles Léon Hammes | ![]() | |
1967–1976 | Robert Lecourt | ![]() | |
1976–1980 | Hans Kutscher | ![]() | |
1980–1984 | Josse Mertens de Wilmars | ![]() | |
1984–1988 | John Mackenzie-Stuart | ![]() | |
1988–1994 | Ole Due | ![]() | |
1994–2003 | Gil Carlos Rodriguez Iglesias | ![]() | |
2003–2015 | Vassilios Skouris | ![]() |
![]() |
2015–nu | Koen Lenaerts | ![]() | |
Source: "The Presidents of the Court of Justice". European NAvigator. Arkiveret fra originalen 7. juni 2011. Hentet 2007-07-13. |
Disse kan afgøre sager i afdelinger af tre, fem eller tretten dommere eller i plenum (alle) alt efter sagens vigtighed. Dommerne skal være uafhængige og må ikke tage hensyn til deres egen medlemsstats interesser. Sagerne afgøres ved en afstemning blandt dommerne, som ikke bliver offentliggjort. Dette er en vigtig garanti for dommernes uafhængighed, idet man undgår, at regeringerne, der udpeger dommerne, får indirekte indflydelse på sagers udfald ved ikke at genudpege dommere, der stemmer til ulempe for sin medlemsstat.
Spire Denne artikel om EU er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |