I denne artikel vil emnet Dominica blive behandlet fra et bredt og detaljeret perspektiv, med det formål at tilbyde læseren en komplet og opdateret vision af dette emne af interesse. Forskellige aspekter relateret til Dominica vil blive analyseret, herunder dets oprindelse, udvikling, nuværende virkning og mulige fremtidige perspektiver. Ligeledes vil forskellige synspunkter og udtalelser fra eksperter om emnet blive præsenteret, for at give en samlet og berigende vision af Dominica. Derudover vil der blive præsenteret casestudier og konkrete eksempler, der eksemplificerer relevansen og betydningen af Dominica i forskellige sammenhænge. Gennem denne artikel sigter vi mod at give læseren en komplet forståelse af Dominica, så de kan uddybe deres viden og få en bred og detaljeret vision om dette interessante emne.
Commonwealth of Dominica | |
---|---|
Hovedstad og største by | Roseau 15°18′N 61°23′V / 15.300°N 61.383°V |
Officielle sprog | Engelsk |
Regeringsform | Republik |
Sylvanie Burton | |
Roosevelt Skerrit | |
Uafhængighed | |
• Fra Storbritannien | 3. november 1978 |
Areal | |
• Total | 751 km2 |
1,6 | |
Befolkning | |
• Anslået | 74.656 (2023)[1] |
• Tæthed | 99,4/km2 |
BNP (nominelt) | USD 555,27 mio. (2021)[2], USD 612,05 mio. (2022)[3] |
Valuta | Østcaribisk dollar (XCD ) |
Tidszone | UTC-4 |
UTC-4 | |
Internetdomæne | .dm |
Telefonkode | +1-767 |
ISO 3166-kode | DM, DMA, 212 |
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com. |
Dominica er en østat i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af de Små Antiller.
Dominica var oprindeligt befolket af carib-indianere, som formåede at holde europæiske kolonialister i ave ind til 1759, hvor englænderne invaderede øen og oprettede en koloni. Siden blev der indført afrikanske slaver til at arbejde i de nyanlagte plantager. Strømmen af udlændinge var med til at reducere den oprindelige befolknings indflydelse, men det er i eftertiden lykkedes cirka 3.000 af deres efterkommere at genetablere deres eget isolerede samfund på øen. I 1978 opnåede landet selvstændighed.
Dominica kaldes også "naturøen" på grund af den rige biodiversitet og de frodige skove. Samtidig er øen den mest bjergrige af de Små Antiller; Morne Diablotin udgør med sine 1.447 meter landets højeste punkt. Dominicas centrum udgøres af et massivt højdedrag, hvorfra adskillige floder afvander lavlandet langs kysterne. Øen er kendt for sine varme kilder og kraterrør. Den frugtbare, vulkanske jordbund danner basis for tæt tropisk plantevækst, der dækker 41% af Dominicas overflade. Undergrunden er særdeles fattig på naturlige ressourcer. Det eneste mineral er pimpsten, der eksporteres.
Dominicas økonomi er langt fra balanceret. Energikilder og fødevarer må i stigende grad importeres. Floderne kan udnyttes til fremstilling af hydroelektricitet. På de frugtbare jorder dyrkes der bananer, citrusfrugter og kokosnødder. Fra bayrumtræer, der avles på plantageskala, udvindes der olie.
Spire Denne artikel om nordamerikansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |