I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Domenico Modugno, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og nysgerrige. Domenico Modugno er et emne, der har skabt interesse inden for forskellige sfærer, fra politik til videnskab, herunder populærkultur og historie. Gennem årene har Domenico Modugno været genstand for debat og analyse, og dens betydning og relevans er blevet ved med at vokse. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige facetter af Domenico Modugno, og undersøge dets indvirkning på samfundet og dets udvikling over tid.
Domenico Modugno | |
---|---|
![]() | |
Information | |
Født | 9. januar 1928 Polignano a Mare, Apulia, Kongeriget Italien |
Død | 6. august 1994 (66 år) Lampedusa, Italien |
Genre | Pop, folk, napolitansk sang |
Beskæftigelse | Singer-songwriter, skuespiller, filminstruktør, filmproducer, politiker |
Aktive år | 1953–1993 |
Pladeselskab | RCA, Fonit Cetra, Curci, Carosello, Panarecord, Decca, United Artists, Jubilee |
Instrumenter | |
Vokal, guitar |
Domenico Modugno | |
---|---|
![]() | |
Medlem af det italienske andetkammer, Camera dei Deputati. | |
Embedsperiode 2. juli 1987 – 18. april 1990 | |
Medlem af det italiensk førstekammer, Senato. | |
Embedsperiode 18. april 1990 – 22. april 1992 | |
Personlige detaljer | |
Født | 9. januar 1928 Polignano a Mare, Italien |
Død | 6. august 1994 (66 år) Lampedusa e Linosa[1], Italien |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | Cimitero Flaminio |
Politisk parti | Partito Radicale ("det radikale parti") |
Ægtefælle(r) | Franca Gandolfi, fra 1955 til hans død |
Børn | Marcello Modugno Marco Modugno Massimo Modugno (med sin hustru) Fabio Camilli (med Maurizia Calì) |
Uddannelsessted | Centro Sperimentale di Cinematografia |
Religion | Romersk katolsk |
Links | |
Domenico Modugnos hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Domenico Modugno (9. januar 1928 – 6. august 1994) var en italiensk sangskriver, sanger og skuespiller. Efter et slagtilfælde i 1984 måtte han trappe ned på sin kunstneriske karriere, og han gik senere ind i politik.
Modugno blev født i Polignano a Mare, i nærheden af Bari i Apulien, den 9. januar 1928, som den yngste af fire søskende.[2] Hans far, Vito Cosimo Modugno,[3] var ansat ved det lokale politi, mens hans mor, Pasqua Lorusso, var hjemmegående.[2]
Da Domenico var ni, flyttede familien til San Pietro Vernotico, i nærheden af Brindisi, hvor han far havde fået en ny stilling.[4] Her fortsatte Domenico sin skolegang og han lærte den lokale dialekt, der var typisk for området omkring Lecce, og havde lighedspunkter med siciliansk[5] Han afsluttede sin skolegang i Lecce.[6]
Fra han var ganske ung, ønskede Domenico at blive skuespiller, og mens han opholdt sig i Rom i 1949, fik han sin første lille rolle i filmen I pompieri di Viggiù ("Brandmændene fra Viggiù") samme år. Derpå aftjente han sin værnepligt ved hæren i Bologna, og i 1951 kom han ind som elev på Centro sperimentale di cinematografia ("Det eksperimentelle center for cinematografi").[7]
Mens han stadig var skuespillerelev, fik Domenico mindre roller i forskellige film. Efter at have afsluttet elevskolen i 1953, supplerede han filmkarrieren med jobs i radioen, og han forsøgte sig også som sangskriver. I 1957 blev hans sang Lazzarella, sunget af Aurelio Fierro, nummer to ved Festival della Canzone Napoletana ("Den napolitanske sangfestival") og bidrog til at gøre hans navn kendt.[7] Året 1958 markerede hans gennembrud. Som skuespiller optrådte han i Antonio Aniante's komedie La Rosa di Zolfo ved Festival della Prosa i Venedig. Som forretningsmand opdagede han den komiske duo Franco Franchi og Ciccio Ingrassia og blev deres manager.[8]. Som sanger kom gennembruddet ved musikfestivalen i Sanremo, hvor han sammen med Johnny Dorelli, fremførte sangen Nel blu dipinto di blu ("I det blå, malet blå"), bedre kendt som Volare ("At flyve" - På dansk kendt som "Vi har det - Åh, åh"). De to sangere vandt konkurrencen med dette bidrag, komponeret af Modugno og med tekst af Franco Migliacci. Tekstforfatteren har senere forklaret at den lidt syrede titel var resultatet af rigelig indtagelse af vin, der fremkaldte minder om to billeder af Marc Chagall og som fik ham til at se sig selv som en blåmalet, flyvende mand. Sangen fik verdensomspændende succes, solgte 22 mio. eksemplarer, lå nummer ét i USA og vandt to Grammy Awards[9]. Senere i 1958 have Modugno (uden Dorelli) sangen med som Italiens bidrag til det Europæiske Melodi Grand Prix, hvor den dog måtte nøjes med tredjepladsen.[7]
I 1959 vandt Modugno i Sanremo for anden gang - igen sammen med Johnny Dorelli - med sangen Piove("Regn"), bedre kendt som Ciao, ciao bambina("Farvel pige"). Igen havde Modugno sangen med til Europæisk Melodi Grand Prix samme år, hvor han også denne gang var alene om fremførelsen og måtte nøjes med en sjetteplads.[7]
I 1962 vandt Modugno i Sanremo for tredje gang, denne gang med Addio..., addio.... ("Farvel, farvel"), sunget sammen med Claudio Villa. Det år blev det Villa, der fik lov til at præsentere Modugnos melodi ved det Europæiske Melodi Grand Prix. I 1964 udsendte Elvis Presley en udgave af Modugnos sang Io ("Jeg") som B-side til singlen Ain't That Loving You Baby, med den engelske titel Ask Me.[10] I 1966 satte han rekord ved at vinde i Sanremo for fjerde gang, med Dio, come ti amo ("Gud hvor jeg elsker dig"), sunget sammen med Gigliola Cinquetti. Modugno fremførte senere på året selv sangen som Italiens bidrag ved det Europæiske Melodi Grand Prix, men denne gang sluttede han på en delt sidsteplads med nul point.[11]
Modugno spillede med i 44 film og var filmproducer på to, hvoraf Tutto è musica ("Alt er musik") fra 1963 handlede om hans eget liv. Fra 1970'erne begyndte han at fokusere mere på klassiske musikgenrer. Han skrev musik til digte, optrådte på tv og skrev og optrådte i musicals.[7]
År | Land | Sang | Plads | Point |
---|---|---|---|---|
1958 | ![]() |
Nel blu dipinto di blu (Volare) | 3 | 13 |
1959 | ![]() |
Piove (Ciao, ciao bambina) | 6 | 9 |
1966 | ![]() |
Dio, come te amo | 17 | 0 |
I 1984 fik han et alvorligt slagtilfælde, som påførte ham varige lammelser. Han måtte indstille sin karriere og koncentrere sig om genoptræningen. Fra 1986 begyndte han at arbejde for handicappedes rettigheder, og det førte ham ind i politik. I juni 1987 blev han valgt i Torino til det italienske parlaments Deputeretkammer, hvor han sluttede sig til det radikale parti (Partito radicale). Før sit slagtilfælde havde han været politisk aktiv som tilhænger af retten til skilsmisse, og som fortaler for menneskerettigheder, men efter valget koncentrerede han sig om socialpolitik, især de psykiatriske patienters forhold. I 1992-1993 vendte han tilbage til musikken og begyndte at skrive sange igen. I august 1993 gav han en stor koncert i fødebyen Polignano, men 6. august 1994 døde han af et hjerteslag i sin feriebolig på øen Lampedusa.[7]