Dogon
I denne artikel vil vi udforske emnet Dogon i dybden, analysere dets oprindelse, dets indvirkning på samfundet og dets relevans i dag. Dogon er et emne, der har vakt interesse hos akademikere, specialister og hobbyfolk i årtier, hvilket har ført til passionerede debatter og genereret endeløs forskning og undersøgelser. Gennem en udtømmende analyse vil vi søge at kaste lys over dette emne og give en omfattende vision, der giver vores læsere mulighed for at forstå dets betydning og implikationer på forskellige områder. Tag med os på denne opdagelsesrejse og viden om Dogon!
Dogon er en folkegruppe som lever i de sydøstlige dele af Mali. Folkegruppen tæller omkring 300.000 mennesker som bor spredt i over flere hundrede byer i klippesprækkerne i Bandiagara-klippen.
De taler forskellige dialekter af dogonsproget. Dogonerne har en fortid som slaver for muslimske stammer i regionen, og er blevet solgt som slaver af disse. Folket vandrede nordover i Afrika i 1400-tallet, men vægrede sig for at blive muslimer. De ville beholde deres egen religion og kultur. I dag er de fleste dogoner muslimer rent formelt, men har langt hen af vejen bevaret deres gamle kultur og oprindelige animistiske trosforestillinger.
Dogonerne tror at livet opstod ud fra et lille frø, som i vibrerende eksplosioner spredte sig ud i universet. Dette genspejles som siksak-mønster i dogonernes kunst og arkitektur. Den vigtigste guddom er Amma, som skabte tvillingerne Nummo – vandets gud, og Den blege ræv – ondskabens, oprørets og frigørelsens gud. Der findes også andre religiøse myter, og dogonernes religiøse liv er præget af forfædrekult.
Dogonerne er kendt som gode håndværkere, særlig inden for træskæring.
Deres hjemsted, Bandiagara-klippen, har siden 1989 været et verdensarvminde.
Eksterne kilder og henvisninger
- Om folket og området Arkiveret 24. juli 2012 hos Wayback Machine
- Dogon Nommos (billeder mm) Arkiveret 5. august 2012 hos Wayback Machine
