Diprotodontia
I dagens artikel vil vi udforske i detaljer om Diprotodontia, et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Diprotodontia er et emne, der har skabt stor debat på forskellige områder og har vakt stor interesse i samfundet. Igennem denne artikel vil vi analysere forskellige aspekter relateret til Diprotodontia, fra dens oprindelse til dens virkning i dag. Vi vil undersøge dets forskellige dimensioner, dets relevans i dag og de implikationer, det har for forskellige sektorer. Derudover vil vi undersøge udtalelser fra eksperter om emnet, såvel som erfaringerne fra mennesker, der er blevet direkte berørt af Diprotodontia. Uden tvivl er dette et fascinerende emne, som fortjener at blive udforsket i dybden. Tag med os på denne fascinerende opdagelsesrejse om Diprotodontia!
| Planteæderpungdyr | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Dyr |
| Række | Rygstrengsdyr |
| Klasse | Pattedyr |
| Underklasse | Pungdyr |
| Orden | Diprotodontia Owen, 1866 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Diprotodontia er en stor orden af pungdyr med omkring 130 arter fra Australien, Ny Guinea og andre øer i Sydøstasien og Oceanien. Gruppen indbefatter blandt andet kænguruer, koala og vombat. I underkæben findes to store fortænder.[1] De fleste arter er planteædere. På dansk anvendes derfor undertiden navnet planteæderpungdyr om ordenen.
Beskrivelse
Arterne i ordenen adskiller sig fra andre pungdyr ved tænderne og ved fodens knogler. Det videnskabelige navn Diprotodontia betyder "to fortænder" (græsk: διπρωτός diprotos, "to foran" og οδοντος odontos "tænder"). Det sigter til, at to store fortænder er dominerende i underkæben. I underkæben kan desuden findes yderligere et par mindre fortænder.[1] I overkæben har de oftest 6 fortænder (med undtagelse af familien vombatter). Den anden og tredje tå på baglemmerne er sædvanligvis sammenvoksede.[1]
Af de nulevende arter findes de mindste i familien fjerhalepungmus (Acrobatidae) med en vægt mindre end 15 gram. Den største art, rød kæmpekænguru, kan veje op til 90 kg.[1] Uddøde medlemmer af ordenen som slægten Diprotodon nåede endda en vægt på 2.800 kg.[2]
I familierne klatrepungdyr, snohalepungegern og dværgflyvepungegern findes arter med flyvehud.
Klassifikation
Ordenen opdeles i følge Wilson & Reeder (2005) i tre underordener med i alt 11 familier.[3]
- Macropodiformes
- Hypsiprymnodontidae (moskuspungdyr, 1 art)
- Potoroidae (kængururotter eller rottekænguruer, 10 arter)
- Macropodidae (kænguruer, 61 arter)
- Phalangeriformes
- Burramyidae (dværgpungsyvsovere eller dværgpossummer, 5 arter)
- Phalangeridae (pungaber, 26 arter)
- Petauridae (klatrepungdyr, 11 arter)
- Pseudocheiridae (snohalepungegern eller snohalepossummer, 17 arter)
- Acrobatidae (dværgflyvepungegern eller fjerhalepungmus, 2 arter)
- Tarsipedidae (snabelpungdyr eller honningpungdyr, 1 art)
- Vombatiformes
- Phascolarctidae (pungbjørne, 1 art)
- Vombatidae (vombatter, 3 arter)
Noter
- ^ a b c d Nowak, R. M. (1999) s. 84 online
- ^ Ice Age Marsupial Topped Three Tons, Scientists Say, 2003-09-17.
- ^ Wilson & Reeder, red. (2005). "DIPROTODONTIA". Mammal Species of the World (engelsk). Baltimore: Johns Hopkins University Press. ISBN 0-8018-8221-4.
Litteratur
- Ronald M. Nowak: Walker's Mammals of the World. Johns Hopkins University Press, Baltimore 1999. ISBN 0-8018-5789-9
- D. E. Wilson, D. M. Reeder: Mammal Species of the World. Johns Hopkins University Press, Baltimore 2005. ISBN 0-8018-8221-4
- Torben W. Langer, Australiens dyr. Lademann 1972, ISBN 87-15-08078-1
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |