Diplodocoidea
I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Diplodocoidea, et emne, der har vakt interesse hos mange mennesker gennem historien. Diplodocoidea har været genstand for debat og undersøgelser på forskellige områder, fra psykologi til videnskab, herunder historie og kultur. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Diplodocoidea, fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på nutidens samfund. Derudover vil vi analysere de forskellige perspektiver og teorier, der er opstået omkring Diplodocoidea, samt de implikationer det har på vores dagligdag. Gør dig klar til at gå ind i den spændende verden af Diplodocoidea og opdag alt, hvad dette tema har at byde på!
| Diplodocoidea | |
|---|---|
.jpg) Holotype-skeletter af Diplodocus carnegiei og Apatosaurus louisae på Carnegie Museum of Natural History. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eucaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
| Overklasse | Tetrapoda (Tetrapoder) |
| Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
| Overorden | †Dinosauria (Dinosaurer) |
| Orden | †Saurischia |
| Underorden | †Sauropodomorpha |
| Overfamilie | †Diplodocoidea |
| Familier | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Diplodocoidea er en overfamilie af dinosaurer blandt sauropoderne, som inkluderer nogle af de længste dyr, der nogensinde har levet, inklusive slanke giganter som Supersaurus, Diplodocus, Apatosaurus og Amphicoelias. De fleste havde lange halse og en lang, piskelignende hale. En familie (dicraeosauriderne) er dog de eneste kendte sauropoder der har udviklet sig tilbage til at have en kort hals, hvilket sandsynligvis er sket for at tilpasse sig føde fra lavtvoksende planter. Denne form for tilpasning blev taget til det ekstreme af den højt specialiserede sauropod Brachytrachelopan. Et studie af snudens form og mikroskopiske slidmærker på tænderne på diplodocoider viste, at den firkantede snude og fine, næsten parallelle mærker hos Apatosaurus, Diplodocus, Nigersaurus og Rebbachisaurus indikerer ikke selektiv søgen af føde i jordhøjde; den smalle snude hos Dicraeosaurus, Suuwassea og Tornieria og andre grove ridser og mærker på tænderne hos Dicraeosaurus indikerer selektiv søgen efter føde i mellemhøjde.[1] Arterne i overfamilien Diplodocoidea er desuden bemærkelsesværdige, fordi disse sauropoder tilsyneladende udskiftede deres tænder med den højeste rate af alle hvirveldyr, hvilket eksemplificeres af Nigersaurus, der fik nye tænder hver 30. dag.[2]
Taksonomi
Den nedenfor beskrevne taksonomi følger et studie af Emanuel Tschopp, Octavio Mateus og Roger Benson fra 2015:[3]
- Diplodocoidea
Diplodocoideas fylogenetik blev gennemgået i 2015 med analyser på både slægts- og artsniveau. Deres kladistikanalyse ses nedenfor.[3]
| Diplodocoidea |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
.jpg){kind=small}
Referencer
- ^ John A. Whitlock (6 April 2011) Inferences of Diplodocoid (Sauropoda: Dinosauria) Feeding Behavior from Snout Shape and Microwear Analyses Arkiveret 1. april 2012 hos Wayback Machine
- ^ Sereno, PC; Wilson, JA; Witmer, LM; Whitlock, JA; Maga, A; et al. (2007). "Structural Extremes in a Cretaceous Dinosaur". PLoS ONE. 2 (11): e1230. doi:10.1371/journal.pone.0001230. PMC 2077925. PMID 18030355.
- ^ a b Tschopp, E.; Mateus, O.; Benson, R.B.J. (2015). "A specimen-level phylogenetic analysis and taxonomic revision of Diplodocidae (Dinosauria, Sauropoda)". PeerJ. 3: e857. doi:10.7717/peerj.857. PMC 4393826. PMID 25870766.
