I denne artikel vil vi dykke ned i emnet Di Manes, udforske dets oprindelse, dets indvirkning på nutidens samfund og dets relevans på forskellige områder. Di Manes har været genstand for undersøgelse og interesse i årtier, og det har skabt debatter og refleksioner omkring dets indflydelse på dagligdagen. Gennem en detaljeret analyse vil vi søge at bedre forstå de forskellige aspekter omkring Di Manes, fra dets historiske implikationer til dets rolle i dag. Denne artikel søger at give en omfattende og berigende vision af Di Manes, så læseren grundigt kan forstå dette emne, der er så relevant i dag.
Di Manes (eller Manes, de afdødes ånder) var betegnelsen for dødekulten i romersk religion. Romerske gravsten bar ofte inskriften D.M. for Dis Manibus, viet til Manes. Di manes blev også brugt om underverdenen og blev i særlig grad dyrket under Parentaliafesten i februar.
I kejsertiden overtog romerne i stigende grad de græske og etruskiske forestillinger om et egentligt dødsrige, og de døde blev nu mere individuelle, men betegnelsen manes var stadig i flertal.